Så farlige er steroider

Foto: Shutterstock

Brugen af steroider kan føre til alvorlige bivirkninger.

De fleste kender til anabolske steroider, som ofte forbindes med pumpede muskler.

Til at starte med florerede steroider primært blandt elitesportsudøvere.

I dag er det dog ikke kun professionelle sportsfolk, der bruger steroider til at få større muskler.

Læs også

Mor raser: Kaster kogende vand på sin mand, da hun hører hvad han har gjort

Det har nemlig også mødt stor udbredelse blandt fitnessentusiaster i al almindelighed.

Formålet er at opbygge større muskler på noget kortere tid end hvad kroppen selv kan præstere.

Og hvis det virker, så er det vel næsten dumt ikke at gøre?

Videnskab.dk har undersøgt sagen nærmere i en video på Youtube. Og det virker.

Det skyldes, at steroider efterligner det mandlige kønshormon testosteron, som har stor betydning for, hvordan og hvor hurtigt vi opbygger muskelmasse.

Man får via steroider et boost at testosteron, som altså medvirker til en større vækst.

Faktisk påvirker steroider kroppen så meget, at man kan opbygge muskelmasse helt uden at træne.

Når man sprøjter steroider ind i kroppen, lægger de sig som et depot i musklerne.

Herfra transporterer blodet steroiderne ud i kroppen lidt ad gangen, hvorfra de trænger ind i muskelcellerne.

Man opbygger så muskler, fordi steroiderne binder sig til de androgene receptorer i cellerne, og det gør, at muskelfibrene bliver større.

Selvom det lyder smart, så skal man passe på.

Brug af steroider kan nemlig give nogle alvorlige bivirkninger.

Fordi steroiderne efterligner testosteron, kan der opstå skægvækst hos nogle kvinder, mens mange både mænd og kvinder oplever store bumseudbrud både i ansigtet og på kroppen, når de bruger steroider.

Mænd kan også opleve forringet sædkvalitet - også efter man er stoppet med brug af produktet - og det kan i værste fald føre til barneløshed.

Brug af steroider kan desuden få blodtrykket til at stige, og det øger risikoen for blodpropper. Noget forskning tyder også på, at steroider øger risikoen for at få hjertesvigt senere i livet.

 

Læs også

Zane troede, at han havde vand i øret: Lægens svar var rystende