Forside Indland Særlig type boligejere overser skjult fare i frostvejret: Kan koste...

Særlig type boligejere overser skjult fare i frostvejret: Kan koste dig kassen at glemme

Frostskade, sommerhus
Alm. Brand Forsikring A/S

Her er forsikringsselskabets bedste råd.

Lige nu læser andre

Det nye år er startet særdeles koldt med to-cifrede minusgrader og mange cm sne over hele landet.

Prognoserne fra DMI viser, at det kolde vintervejr fortsætter i den kommende uge, og udover at vejret kan skabe farlige situationer på vejene, kan det også medføre store skader på fritidshuset.

“Hvert år ser vi desværre rigtig mange skader, når frosten kommer. Vores erfaring viser, at frostsprængte rør er en af de mest almindelige skader i vintermånederne. Hvis du ikke har forberedt dig, inden frosten kommer, kan det resultere i store og dyre skader,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand i en pressemeddelelse, og tilføjer:

”Vintervejret fortsætter i den kommende tid, og derfor kan det være en god idé at gå sommerhuset eller boligen igennem allerede nu, så du minimerer risikoen for frostskader.”

Sommerhuse er i særlig risiko

Det er ofte sommerhuse, der bliver hårdest ramt af frostskader, fordi de står uopvarmede hen i længere perioder. Men helårshuse kan også være udsatte, hvis de ikke er tilstrækkeligt opvarmede eller beskyttede mod frost.

Læs også

“Hvis et vandrør fryser og springer, kan det forårsage store skader på huset. Vi ser desværre ofte eksempler på skader, hvor vandet har løbet i lang tid, før det bliver opdaget, hvilket kan resultere i omkostninger på flere hundredetusinde kroner. I værste fald kan skaderne blive så omfattende, at der er tale om totalskader,” siger Jan Graversgaard.

Gode råd
For at undgå dyre frostskader anbefaler Jan Graversgaard følgende:

  • Opvarm alle rum i huset
    Temperaturen bør holdes over 14 grader, særligt i rum med vandrør. Rør tæt på ydervægge og lofter bør isoleres eller overvåges med en vandalarm
  • Tøm og luk for vandet til udendørshaner
    Sørg for at der ikke er vand i udendørshanerne, og luk for vandtilførslen. Skift gerne til frostfri vandhaner
  • Hold cirkulationspumpen tændt
    Cirkulationspumpen må ikke slukkes om vinteren, da det kan føre til, at vandet fryser i rørene
  • Luk for vandet i ubeboede huse
    Hvis sommerhuset ikke bruges om vinteren, bør man lukke for hovedhanen og tømme rørene for vand

Praktiske råd: 

  • Skovl sneen omkring dit hus væk, så dit hus ikke får frostsprængninger
  • Fjern sne fra tag, udhæng, skur og drivhus med en kost
  • Tjek loftet for fygesne, hvis det både har blæst og sneet
  • Fygesneen kan komme ind ad selv de mindste revner og sprækker i taget eller mure og kan give vandskader, hvis sneen ikke fjernes
Ads by MGDK