Den 30. september er det ikke længere muligt for danskerne.
Lige nu læser andre
Danmarks sidste klippekort bliver solgt 30. september 2025.
Klippekortet er allerede udfaset hos de andre trafikselskaber til fordel for Rejsekortet – senest i forbindelse med takstreformen Takst Vest i 2018.
Midttrafik valgte dengang at tilbyde et digital klippekort i Midttrafik app som alternativ.
Nu er Midttrafik app på vej ud til fordel for landsdækkende produkter som Rejsebillet og Rejsekort som app.
Læs også
I skiftet fra regional app til landsdækkende app bortfalder muligheden for at købe alle typer klippekort.
Rejsekort er et godt alternativ
Allerede i dag er Rejsekort som app et godt og digitalt alternativ til et klippekort på Midttrafik app.
Kunderne optjener mængderabat og kan rejse billigere midt på dagen, om aftenen, i weekenden og på helligdage.
Prismæssigt er standardprisen på en rejse med Rejsekort og klippekort den samme.
Rejsekort som app er gratis og kan hentes i App Store og Google Play.
Begrænset salg af klippekort før udløb
Salget af klippekort i Midttrafik app stopper 30. september 2025.
Herefter har kunderne et halvt år til at bruge klippekortet. Sidste klip skal altså være brugt 31. marts 2026.
Det vil kun være muligt at have to aktive klippekort i Midttrafik app i perioden frem til, at salget af klippekort stopper.
Opfordring til at bruge klip og skifte til Rejsekort som app
Midttrafik anbefaler, at kunderne undlader at købe flere klippekort, men skifter over til Rejsekort som app, så snart de har opbrugt deres sidste klip.
På den måde undgår de at brænde inde med klip og slipper for at skulle ansøge om refusion.