I aften - torsdag d. 23. juni - er det sankthansaften, og det er for rigtig mange danskere lig med en hyggelig aften rundt om bålet i selskab med venner og familie, men ifølge Dyrenes Beskyttelse er det nærmere en "dødsfælde," som de fleste danskere i aften tænder op for.
Hvert år lider tusindvis af vilde (og tamme), danske dyr nemlig en frygtelig død, når de bliver brændt levende på det store bål, som de troede var et sikkert gemmested.
Kvasbunken er nemlig et perfekt skjulested for dyr som pindsvin, mus, fugle, katte og harer.
"Dyrene er eksperter i at gemme sig, så det er nemt at overse dem. Særligt hvis der er dyreunger i bunken, kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er for små" har Michael Carlsen, som er biolog hos Dyrenes Beskyttelse, udtalt og forklaret, at det ikke er nok at "ruske" i bunken inden optænding.
Ifølge Carlsen er det heller ikke nok at tjekke kvasbunken inden afbrænding, da dyrene er gode til at skjule sig.
Han mener derfor, at der kun er én mulig løsning, hvis man vil undgå at være skyld i uskyldige dyrs død; flyt bålet.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer således folk til at flytte og genopbygge sankhansbålet samme dag, som det skal brændes af.
På den måde minimerer man risikoen for, at et dyr når at skjule sig i bunken.
"Hvis bålmaterialet allerede er samlet, burde det være en overkommelig opgave at flytte bålet. Det skal helst gøres så tæt på optænding som muligt, og allerhelst samme dag det tændes. Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare," har Carlsen således forklaret.
10 ting du ikke vidste om sankthans
Selvom sankthans ofte staves: 'Sankt Hans', så er den korrekte stavemåde faktisk i ét ord uden stort forbogstav. Den forkerte stavemåde skyldes formentlig blot en stavefejl, som har bredt sig gennem tiden.
De fleste kan nok regne ud, at sankthans er en fest for en gut ved navn 'Hans', men hvem er Hans egentlig? Der er såmænd tale om Johannes Døberen, som angiveligt er Jesus' fætter og desuden døbte voksne Jesus i floden Jordan.
Sankthans er en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, som egentlig er d. 24. juni. Sankthansaften fejres dog dagen før (dvs. d. 23. juni), ligesom juleaften fejres dagen før juledag.
Udover Johannes Døberens fødselsdag markerer sankthans også årets længste dag - d. 21. juni - som man så har valgt at slå sammen med fejringen af Johannes Døberens fødselsdag.
Midsommervisen, som de fleste synger rundt om bålet, er skrevet af Holger Drachmann i 1887 og blev oprindeligt skrevet og brugt til teaterstykket 'Der var engang'.
'Hvis sankthans er en fødselsdagsfejring, hvorfor er der så en heks på bålet?' tænker du måske. Det er, fordi bønderne i gamle dage så bålet som en anledning til også at skræmme hekse væk, så de ikke kunne mødes og lægge ondskabsfulde planer. Legenden siger desuden, at heksen flyver til Bloksbjerg i Harzen, når den bliver brændt af.
Selvom sankthansaftens hekseafbrænding altid har været af en dukke, har der fundet ægte hekseafbrændinger sted i Danmark. Den sidste af slagsen blev angiveligt udført i 1693.
Sankthansaften blev oprindeligt også brugt til at samle hellige urter og opsøge helbredende kilder, da denne dag og aften var fuld af magiske og mystiske naturkræfter.
Biskoppen og Sankt Eligius advarede i årene efter Johannes Døberens død nykristne om at hoppe på nye, fjollede sankthanstraditioner, som var sat i værk for at lokke nye kristne ind i religionen. De to mente for eksempel, at "danseri" og "hopperi" rundt om bålet var "djævelsk."
Sankthansaften fungerer udover en fejring også som en slags vejrudsigt. Det siges således, at det vil regne i seks uger efter aftenen, hvis det regner på selve aftenen.
