Kamille Isaksen
Der er én ting, der altid vil plage Sebastian Klein.
At miste en forælder er et vilkår, de fleste før eller siden står overfor.
Midt i sorgen opstår der ofte et stærkt ønske om at være til stede i det sidste øjeblik, holde en hånd og tage afsked.
For mange bliver netop dét øjeblik afgørende for den ro, man skal leve videre med.
For Sebastian Klein blev det også afgørende. Men på en måde, der stadig smerter ham.
I DR-podcasten ‘Døde forældres klub’ fortæller den folkekære naturformidler om sin fars sidste timer. Jesper Klein, der selv var en elsket skuespiller, lå på hospice, og sønnen havde tidligere på dagen været forbi for at besøge ham.
Det skriver SE og HØR.
Kom fem minutter for sent
Samme dag spurgte Sebastian Klein personalet, om døden var nært forestående.
Kunne det ske i løbet af dagen? Svaret var usikkert. Det kunne lige så vel vare en uge endnu, lød vurderingen.
Han valgte derfor at køre hjem for at lave mad til sine børn. Kort efter han var trådt ind ad døren, ringede telefonen, og beskeden var klar.
Det var nu, at tiden var inde.
Sebastian Klein satte sig i bilen og kørte, så hurtigt han kunne.
Undervejs ringede hans kusine, som bor tæt på hospice, og som han havde bedt om at tage derover i mellemtiden. Hun græd og bad ham skynde sig. Tiden var knap.
Alligevel nåede han det ikke.
Han kom fem minutter for sent til at holde sin fars hånd, da livet ebbede ud. Den forsinkelse har siden sat sig fast.
“Jeg kører alt, hvad jeg kan. Og jeg kommer fem minutter for sent. Og det … det kommer jeg mig aldrig over,” lyder det ærligt fra Sebastian.
Sorgen over det, der ikke skete
Mange trøster med, at den døende måske ikke registrerer, hvem der er til stede i de sidste minutter. Den tanke ændrer dog ikke på den følelse, Sebastian Klein bærer på.
For ham handlede det ikke kun om faderens behov, men også om hans eget.
At være der i det øjeblik havde haft betydning for ham selv. Det skulle have været en afslutning, der kunne give en form for indre ro.
“Det betød noget for mig, og det vil for altid martre mig. Fordi det ikke kun for hans skyld. Det er i virkeligheden også ens egen skyld, at man vil være der, når han forsvinder, så man får en eller anden ro i sjælen,” lyder det.
Han fortæller, at han aldrig helt kommer sig over, at han missede det øjeblik.
Da pressen efterfølgende spurgte, om Jesper Klein døde omgivet af familien, kunne Sebastian ikke få sig selv til at sige, at han ikke nåede frem i tide.
