Nicolai Haugsted
“Det må være staten og Folketinget, der har ansvaret for, at man ikke pålægger borgerne noget, der er så åbenlyst uretfærdigt,” lyder de hårde ord.
Noget, der lignede penge tilbage i skat, viser sig for flere boligejere at være et midlertidigt lån med renter. Først flere år senere falder afgørelsen – og regningen.
Boligejere, som fik overskydende skat udbetalt for årene 2021 og 2022, oplever nu at blive mødt af restskat. Årsagen ligger i de stærkt forsinkede ejendomsvurderinger, som først er landet i 2025.
Højere vurderinger har udløst efterregulering af ejendomsværdiskatten, selv om pengene allerede for længst er brugt.
Renter oven i regningen
Skattestyrelsen kræver ikke kun selve beløbet retur, men også rentetillæg og løbende renter for perioden, hvor pengene stod på borgernes konto. Jurister og skatteeksperter sætter spørgsmålstegn ved lovgrundlaget, især når forsinkelsen skyldes myndighedernes egne systemproblemer.
Skatteekspert Henning Boye Hansen er skarpt kritisk over systemet:
”Det er dybt urimeligt, at boligejerne skal bøde for de her systemfejl. Boligejerne kan jo intet gøre for at undgå den her restskat og renterne. Det er altså staten og Folketinget, der skal være de voksne her. Det må være staten og Folketinget, der har ansvaret for, at man ikke pålægger borgerne noget, der er så åbenlyst uretfærdigt,” fortæller hun til B.T.
Betaling er allerede sket under protest, mens klagesager kører. Skattestyrelsen har oplyst, at renter kun kan blive tilbagebetalt, hvis klagen imødekommes:
”Opnår du et medhold i eftergivelse af renterne og har du allerede betalt kravene, så vil der ske udbetaling til NemKonto svarende til eftergivelsen.”
Afgørelserne ventes først langt ind i 2026.
