Skattestyrelsen advarer: I dag er sidste chance

Skrevet af Emil Martesen

17/01/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Skattestyrelsen opfordrer danskerne til at tjekke Forskudsopgørelsen for 2023 nu.

Dagens topnyheder

I dag er sidste chance, hvis man vil sikre sig at få den korrekte løn udbetalt for januar. 

Det løfter Skattestyrelsens underdirektør sløret for i en pressemeddelelse

Det sker i kølvandet på, at borgerne modtager den første udbetaling af indkomst i 2023. 

Og har der været væsentlige ændringer i hverdagen i løbet af 2022, så er det vigtigt og opdatere sin forskudsopgørelse for 2023, så der bliver beregnet den korrekte skat: 

“Vi oplever hvert år en stigning i antallet af henvendelser fra borgerne i slutningen af januar, der ikke kan forstå, hvorfor årets første udbetaling er forkert. Det kan være, at de har fået trukket en alt for høj skat, og derfor ringer ind til os. Typisk handler det om, at oplysninger i forskudsopgørelsen ikke er opdaterede. Vi ved jo kun, hvordan borgernes økonomi har set ud tidligere år – ikke hvad de forventer af året, der kommer. Det skal man selv sørge for at oplyse os om, fortæller underdirektør Jan Møller Mikkelsen og tilføjer: 

“Vær især særligt opmærksom på felterne for indtægt, renter og kørsel. Stemmer de oplysninger, vi har? Når vi taler med borgerne, er det typisk her, vi oplever, at der skal laves ændringer. Så brug hellere et øjeblik på at tjekke det nu, det kan spare nogle frustrationer senere på måneden”, siger Jan Møller Mikkelsen. 

Borgere, der ikke når at rette deres forskudsopgørelser inden første udbetaling, vil i stedet få fordelt ændringerne, de laver, på årets resterende måneder. Det vil sige, at har man fx ikke anvendt sit rentefradrag i januar, vil det i stedet blive fordelt på årets resterende måneder.