Skole i København evakueret: Politiet er på stedet

Skrevet af Mathias Madsen

02/02/2023
Arkivfoto / Foto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto / Foto: Presse-fotos.dk
Skolen ved Søerne i København er blevet evakueret, og politiet er på stedet.

Mest læste i dag

Skolen ved Søerne i København er for kort tid siden blevet evakueret. 

Det skriver TV2.

Folkeskolen, som har afdelinger på både Niels Ebbesens Vej 10 og Fillippavej 2-4 på Frederiksberg, er blevet evakueret, fordi der i første omgang var mistanke om, at der var udbrudt brand i tagetagen på én af skolens bygninger. 

Københavns Politi har dog siden meldt ud, at der ikke er tale om en brand, men blot "kraftig røgudvikling."

"Det viser sig, at der er tale om kraftig røgudvikling på skolen og ikke en brand," har politikredsen således skrevet i et opslag på Twitter, hvori man desuden kan læse, at der ikke er sket hverken personskade eller skade på bygningen. 

"Vi er til stede lidt endnu," lyder det fra Københavns Politi.

Skolen ved Søerne har tæt på 700 elever.