Slår alarm: "Det er på vej mod overturisme"

Skrevet af Mathias Nielsen

90 uger siden

|

25/08/2022
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Flere er bekymret over den udvikling, som København tager sig i øjeblikket.

Dagens topnyheder

Denne sommer har været den første siden 2019 hvor der ikke har været coronarestriktioner over landet. Derfor har der i år været rigtig mange turister i Danmark igen.

Det er naturligvis rigtig godt for danske virksomheder i restaurationsbranchen og ikke mindst landets hoteller. Særligt landets hovedstad er “ramt” af rigtig mange turister.

Det betyder, at byens faste beboere har nogle udfordringer med de mange ekstra mennesker. En af dem er Mads Aarup, som bor i Københavns ældste gade, Magstræde.

- Tit er der jo måske 5-10 grupper i gaden samtidig. Så der kan være op til 200 turister i gaden på en gang, fortæller han til TV 2 Lorry.

Desuden er der larm, når turistguiderne stiller sig op for at fortælle historier i gaden. Om natten kan der tit være larm fra diverse rullekufferter, hvilket også er til gene for Mads Aarup.

Det helt store problem er, at husene er fredet og derfor kun udstyret med et-lags-vinduer. I moderne byggerier er det tre-lags, som altså tager en noget større del af støjen. 

Lidt derfra bor Lotte Juul. Hun er formand for Stræderne og Strøgets Beboerforening, og hun er også godt træt af de mange turister. Lotte Juul er især generet af turistbusserne, som kører rundt i de smalle gader.

Hun mener desuden, at de mange turister ødelægger bybilledet. Det samme mener Bent Lohmann, der er formand for Indre Bys Lokaludvalg. Han fortæller blandt andet, at der er kommet mange flere turistbutikker de seneste år.

- Du kan ikke finde en almindelig fødevareforretning i Middelalderbyen at købe ind i, og det er fordi butikkerne er møntet på turisme, siger han.

Frygten for masseturisme er altså blevet reel blandt flere personer. Og spørger man Jon Sundbo, der er professor ved Center for Turismeforskning på RUC, så kan der godt være noget om snakken med hensyn til overtursime.

- Det er på vej mod overturisme. Det er ikke så slemt, som det er i nogle byer, men man kan se tendenserne, og nogle reaktioner fra borgere, politikere og nogle forskere, siger han.