Smitterekord i Danmark: Pressemøde i dag

Skrevet af Henrik R

07/12/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der er netop indkaldt til pressemøde på baggrund af dagens smitterekord.

Dagens topnyheder

Tirsdag den 7. december er der sat smitterekord i Danmark, hvor 6.321 personer er blevet testet positive for covid-19.

Det sker på baggrund af knap 190.000 PCR-prøver. Samtidig er kontakttallet steget fra 1.0 til 1.1, og dermed er det en epidemi i udvikling.

Af samme årsag er der nu også indkaldt til pressemøde.

I forbindelse med den øge smittede har Sundhedsstyrelsen indkaldt til pressemøde i dag klokken 16.00, og det sker sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen skriver følgende i deres pressemeddelelse om pressemødet i dag.

“Emner vil være smitteopsporing, status på smitten på skoleområdet, testkapaciteten, status på smitten, og udbredelsen af virus-varianten Omikron,” lyder det.

Pressemødet finder sted klokken 16.00, og det vil være med deltagelse af følgende personer:

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Annette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns og direktør på Statens Serum Institut, Henrik Ullum, vil være til stede ved pressemødet.