Søstre uberettiget tvangsfjernet af kommune: Nu skal familien betale erstatning til kommunen

Foto: Shutterstock

En i forvejen hårdt ramt familie har fået endnu et slag fra samme kommune, der i flere år uberettiget tvangsfjernede dens døtre.

Når en kommune helt åbenlyst begår en afgørende fejl i sin sagsbehandling, skulle man måske tro, at den ville rykke ud med en undskyldning. Det både for at komme de ramte i møde og undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden.

Læs også

Nu er det blevet forbudt: Kan koste ét år i fængsel eller 100.000 kroner i bøde

Men det har langt fra været tilfældet i den såkaldte Bom-sag fra Hjørring Kommune, hvor kommunen i omkring to år tvangsfjernede Bom-familiens tre døtre. Tvangsfjernelserne skete efter beskyldninger om, at forældrene havde solgt døtrene til prostitution – hvilket Nordjyllands Politi hurtigt afviste som falske beskyldninger.

Efterfølgende lagde Bom-familien sag an mod Hjørring Kommune, hvilket dog var en retssag, familien var nødt til at trække tilbage. Det skete efter afslag på fri proces, hvilket skete kort før selve domsforhandlingen. Et afslag der også kom efter et langtrukkent forhandlingsforløb, hvor familien i sidste ende blot krævede en undskyldning fra kommunen – som den nægtede at give.

Nu kan Bjørknæs.dk afsløre, at familien står overfor et stort økonomisk smæk. Familien er nemlig blevet pålagt at betale en stor erstatning i form af sagsomkostninger fra den ophævede sag til Hjørring Kommune, uanset at det var den kommune, der tvangsfjernede søstrene på baggrund af forkerte beskyldninger.

Vel og mærke en erstatning for hver af de tre sager, som var blevet anlagt mod kommunen – hvorfor regningen løber op i langt over 100.000 kroner.

Det er dog ikke alle i Hjørring Kommune, der bakker op om kommunens behandling af Bom-familien. Ifølge byrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen, har kommunen helt glemt det væsentligste – nemlig børnenes tarv :

"Både det forrige og nuværende byråd i Hjørring har fejlet ved at se væk fra det centrale, nemlig børnenes tarv under tvangsfjernelsen og de eksploderende offentlige udgifter. Jeg nærer ikke mistillid til forvaltningen, men det er en byrådspolitikers pligt at overveje risikoen for fejl, hvilket besværliggøres af, at kun et fåtal af de 31 byrådsmedlemmer er ordentligt informeret i denne type sager. Man aner konturerne af et magtfuldt behandlersystem, som servicerer og kontrollerer sig selv," siger Erik Høgh-Sørensen.

Læs også

Vanvittig video: Der gik ild i brudeparret

 

 

Dagens Gossip