Spar op til 70%: Her holder din lokale Aldi ophørsudsalg

Emil Martesen

121 uger siden

|

12/01/2023
Indland
Foto: ALDI
Foto: ALDI
Du skal være hurtig, hvis du vil have fingrene i de vanvittige tilbud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at den tyske discountkæde forlader det danske marked. 

Og for mange Aldi-butikker, så lakker deres danske eventyr så småt mod enden. 

Men der er ikke noget som er så galt, at det ikke er godt for noget. 

Og i en tid, hvor danskerne unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen, så er der mange kroner og øre at spare i Aldi’s ophørsudsalg. 

Men man skal være hurtig, hvis man vil have fingrene i de vanvittige tilbud og gøre et godt kup. 

Størstedelen af Aldi’s butikker er i skrivende stund fortsat åbne. 

Og ophørsudsalget i din lokale Aldi, er fra fredagen i ugen inden lukningen til og med torsdagen, hvor butikken lukker. Eks. hvis butikken har sidste åbningsdag torsdag den 19. januar, så begynder ophørsudsalget fredag den 13. januar. 

Du kan se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg

SÅDAN FOREGÅR OPHØRSUDSALGET 

  • I de butikker, der lukker, vil der være ophørsudsalg fra fredagen før den planlagte lukkedag.

  • Tag for eksempel ALDI Grønnegade i Aarhus. Butikken er planlagt til at lukke torsdag 9. februar, og derfor begynder ophørsudsalget fredag d. 3. februar.

  • De første tre dage er alle varer* nedsat med 30%. Dag fire og fem sættes alt ned med 50%. Og de sidste to dage er der 70% at spare på alle varer* i butikken.

  • Den rabatterede pris vil ikke fremgå af prisskiltene, men rabatten fratrækkes automatisk ved kassen.

  • Ophørsudsalget gælder, så længe der er varer i butikken. Det betyder også, at skulle alt være udsolgt inden den planlagte lukkedag, lukker butikken tidligere.

  • De varer, du køber under ophørsudsalget, kan ikke returneres eller byttes.

  • Vær opmærksom på, at tilbud fra ugens tilbudsavis ikke gælder i butikker med ophørsudsalg.

  • Se mere info i vores FAQ med de mest stillede spørgsmål.

*Der er visse undtagelser ift. de varer, vi sætter ned. Det gælder:

  • Pant

  • Tobak

  • Modermælkserstatning

  • Håndkøbsmedicin

  • Magasiner og aviser

 

Ads by MGDK