Steffen har fulgt disse simple råd: Har mere end halveret elregningen

Skrevet af Mathias Nielsen

24/09/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Steffen Kunckel har via flere simple råd mere end halveret sit strømforbrug.

Dagens topnyheder

Det er næppe gået nogens næse forbi at de nuværende strømpriser er noget højere end normalt. Alle lider under det, og det ser desværre ikke ud til at vende lige foreløbig.

Derfor er alle interesserede i at spare hvor der spares kan, og det er Steffen Kunckel lykkedes rigtig fint med. Han bor i byen Tørring ikke langt fra Vejle.

- Jeg er overrasket over, hvor meget jeg har kunnet spare, og det er endda uden, at jeg føler, at jeg mangler noget, siger han til TV SYD.

Steffen har lavet en liste med udgangspunkt i sit eget hjem, og ved at følge sine ni råd, har han reduceret sit elforbrug fra 14.5 kwh om dagen til 4.5 kwh - altså næsten 2/3.

1: Hvis du har et akvarie, så kan du med fordel sælge fiskene og derefter slukke for akvariet. Det var noget af det første, som Steffen gav sig til da strømprisen begyndte at stige

2: El-varmtvandsbeholderen kan med fordel slukkes. Steffens brugte 5 kwh om dagen, hvorfor han slukkede for det og brugte sit oliefyr i stedet.. Det har han indstillet til 55 grader, som han mener varmt nok til at undgå bakterier i vandet.

3: Sluk for alle standby-produkter. For eksempel slukker mange måske kun sit tv med fjernbetjeningen, hvilket gør at tv’et faktisk står i standby og dermed stadig bruger strøm. Det samme gælder trådløse højtalere som Sonos

4: Sluk for strømmen direkte på afbryderen. I køkkenet hos Steffen Kunckel er både kaffemaskinen, elkedlen og blenderen sat til samme afbryder. Så kan han nemt slukke direkte på afbryderen, når han er færdig med at bruge maskinerne. Samme princip har han indført alle andre steder i hjemmet.

5: Tænd så lidt lys som muligt. Om aftenen har Steffen Kunckel besluttet, at kun én enkelt lampe må være tændt. Normalt ville adskillige lamper være tændt i både stue, spisestue og køkkenet, men nu er de alle sammen på nær en enkelt slukket. Desuden er alle pærer udskiftet til LED.

6: Brug en miniovn. Steffen Kunckel bruger en miniovn til at lave mad i stedet for at tænde for den store ovn i køkkenet, som bruger mere strøm. Desuden laver han større portioner mad end normalt, så man får mest muligt ud af kilowattene.

7: Brug eco-programmer på både opvaske- og vaskemaskine. Moderne hvidevarer har alverdens programmer, herunder de såkaldte eco-programmer. Steffen Kunckel har ikke selv målt besparelsen, men han har læst i flere elspare-grupper på nettet, at det giver en god besparelse, når man undgår at komme op i de høje temperaturer, som et normalt program gør.

8: Sluk for alt lyset udenfor. Hos Steffen er alt udendørs lys slukket udover de lamper, som kører på solceller. Når man alligevel ikke er udenfor, så kan lyset ligeså godt være slukket.

9:  Lad robotplæneklipperen køre mindre. Før de høje priser kørte Steffen Kunckels robotplæneklipper hver eneste dag. Det er nu ændret til to gange i ugen, og det kan ikke ses på græsset længde. Til gengæld kan det ses på strømforbruget.

Du kan også læse mere om el-tips på https://elberegner.dk/sluk-stroemslugerne/, hvor du kan se hvor meget strøm du egentlig bruger på de forskellige enheder du har i dit hjem.