Stéphanie Surrugue åbner op om forhold til kollega

Kamille Isaksen

43 uger siden

|

25/09/2023
Indland
Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Den erfarne TV-journalist Stéphanie Surrugue fortæller lidt flere detaljer om forholdet til korrespondenten Lasse Engelbrecht.

Dagens topnyheder

I starten af året kom det frem, at den garvede journalist Stéphanie Surrugue og korrespondenten Lasse Engelbrecht havde opgraderet deres status fra kollegaer til kærester.  

Siden bekræftelsen har det forelskede par været på kærlighedsferie i Sydfrankrig, hvor de sammen har nydt sommeren. 

Selvom parret er hjemme fra varmen, ser det ud til, at kærligheden stadig er glødende mellem dem. På trods af dette har parret dog valgt stadig at bo i hver sin lejlighed.

– Vi har hver vores lejlighed, og sådan bliver det ved. Især med hele det ejendomsvurdering-show. Vi beholder hver vores lejligheder lige nu, og der er ikke nogen, der har været nede på knæ endnu, lyder det i et interview med HER & NU

Det, at der ikke er kommet en ring på fingeren, er dog ikke noget, som efterlader journalisten utilfreds. 

– Jeg ved da ikke, om kvinder går rundt og bliver skidesure, når der er nogen, der frier. Så er man i hvert fald sammen med den forkerte, sagde Stéphanie med et grin og forklarede, at parret endnu ikke deler samme adresse, og at de nok heller ikke kommer til det lige foreløbig.