Stine parkerede ved Nettos p-plads - se så bare den ubehagelige overraskelse der ventede hende få øjeblikke senere

Skrevet af Emil Martesen

30 uger siden

|

18/10/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er ikke meget at skrive hjem om.

Dagens topnyheder

I en tid, hvor bæredygtighed og grøn omstilling er på alles læber, skulle man tro, at ejere af elbiler blev mødt med åbne arme.

Men for Stine Brems Mørcholdt fra Odder blev en ganske almindelig indkøbstur til en lektion i, hvor langt Danmark egentlig er i den grønne omstilling.

"Jeg blev virkelig forskrækket og chokeret. Hvad fanden er det her? Det er hærværk", udtaler hun til TV 2 Østjylland, mens hun i den ene hånd holdt en spids syl, som hun netop havde taget ud af venstre bagdæk på hendes nye elbil, og i den anden hånd holdt en seddel med ordene 'Flyt din bil når den er færdig!!!'

Det sure opstød kommer i kølvandet på, at Stine havde parkeret sin nye elbil ved Netto i Odder og tilsluttet den til en lynstander.

Men det skulle Stine aldrig have gjort.

Hun lægger heller ikke skjul på, at det er første gang, at hun lader op andre steder end hjemme ved hende selv - og den chokerede kvinde måtte også ty til Facebookgruppen '8300 Hjælp Odder' efter den voldsomme oplevelse:

"Det gør jeg, fordi andre i byen skal vide, at det kan være en god idé at være opmærksom på. Kig omkring din bil, inden du kører," forklarer hun, og benytter samtidig lejligheden til at fortælle, at hun af samme årsag fortæller om sin oplevelse til TV 2 Østjylland.