Forside Indland Største besparelser i flere år træder snart i kraft: Så...

Største besparelser i flere år træder snart i kraft: Så meget kommer du til at spare i skat

skat
Foto: Shutterstock

FÅ et overblik over, hvor høj en skattebesparelser du går i møde.

Lige nu læser andre

Der er godt nyt for lønmodtagere landet over.

Skatteåret 2026 bliver nemlig året, hvor langt de fleste danskere får flere penge udbetalt – takket være de største skattelettelser i mange år.

Ifølge en ny analyse fra Skatteguiden vil både mellem- og højtlønnede kunne mærke markante besparelser, når den nye skattereform træder i kraft. Men glæden kræver lidt forberedelse, hvis pengene skal lande på kontoen allerede fra januar.

“Vores bedste råd til danskerne er at få sat forskudsopgørelsen korrekt fra start, så de netop i 2026 får glæde af en større udbetaling på lønsedlen. Det kan gøres fra i næste uge, når den lander og helt frem til første lønkørsel i januar,” siger skatteekspert Cecilie Bay Frandsen fra Skatteguiden ifølge B.T.

Årsagen til skattelettelserne er blandt andet, at beskæftigelsesfradraget stiger til 12,75 procent, mens det maksimale fradrag hæves til 63.300 kroner. Samtidig skiftes topskatten ud med en såkaldt mellemskat på 7,5 procent, der først rammer indkomster over 696.956 kroner.

Læs også

Især lønmodtagere med en årsindkomst mellem 665.000 og 845.000 kroner får glæde af ændringerne. Ifølge Skatteguidens beregninger betyder omlægningen, at to procent af danskerne helt slipper for at betale ekstra skat, mens yderligere fem procent nøjes med den lavere mellemskat.

Pas på skattesmæk

Men lettelserne betyder ikke, at man kan læne sig tilbage. Skatteguiden advarer om, at 73 procent af danskerne risikerer skattesmæk i 2026, hvis de indberetter en for høj indkomst i forskudsopgørelsen. Det rammer især personer med en månedsløn under 41.500 kroner, da et for højt sat beløb giver et for stort fradrag – og dermed for lidt betalt skat.

Cecilie Bay Frandsen opfordrer derfor til præcision:

“Det bedste er at sætte sin løn og fradrag så præcist som muligt, og med det nye skattesystem, kan vi sige helt konkret, at de danskere der har en månedsløn på mindre end 41.500 kr. hellere skal sætte deres løn lidt lavere på forskudsopgørelsen frem for højere, mens de danskere der har en månedsløn på mere end 41.500 kr. hellere skal sætte deres løn lidt højere på forskudsopgørelsen frem for lavere.”

Læs også

Skattestyrelsen åbner adgangen til forskudsopgørelsen tirsdag den 11. november. Og skal man tro eksperterne, er det værd at sætte en påmindelse i kalenderen – både for at undgå et skattesmæk og for at få mest muligt ud af de nye skattelettelser.

Så meget kommer de forskellige løngrupper til at spare i skat fra næste år:

MånedslønBesparelse i 2026
21.000 kr.1.152 kr.
29.000 kr.1.328 kr.
35.000 kr.1.379 kr.
42.000 kr.2.744 kr.
58.000 kr.7.365 kr.
75.000 kr.17.407 kr.
125.000 kr.17.407 kr.
250.000 kr.9.041 kr.
Ads by MGDK