Endelig ser det ud til start at være fortid, vurderer sektionsleder.
Covid-19 Pandemien satte i flere år sit tydelige præg på hverdagen med restriktioner, testcentre og sundhedsmyndighedernes daglige opdateringer.
Nye tal og vurderinger peger nu på en markant ændring i smittebilledet i Europa.
Det skriver B.T.
Opgørelser fra de nordiske lande viser, at covid-19 i øjeblikket fylder meget lidt. I Danmark har andelen af smittede ifølge Statens Serum Institut nået et niveau, der ikke er set i mere end et år.
Samme udvikling gør sig gældende i både Norge og Sverige, hvor smitten også ligger lavt sammenlignet med tidligere perioder.
Ingen tegn på ny bølge
Eksperter vurderer, at situationen ikke umiddelbart peger mod en ny opblussen.
“Der er ingen tegn i Norge eller Europa på, at covid-19 vil tage fart igen lige foreløbig,” siger Karoline Bragstad, sektionsleder for influenza og andre luftvejsvirusser ved Norsk Institut for Folkesundhed.
Med covid-19 på et lavt niveau peger sundhedsmyndighederne på, at andre sygdomme igen vil fylde mere. Tidligere assisterende sundhedsdirektør i Norge, Rostrup Nakstad, vurderer, at billedet i højere grad vil ligne tiden før pandemien, hvor influenza typisk var den mest udbredte luftvejssygdom i vintermånederne.
Udviklingen betyder, at fokus i sundhedssystemet i stigende grad kan flyttes fra coronavirus til de mere traditionelle sæsonsygdomme.