Forside Indland Store regionale forskelle: Så længe skal du vente på en...

Store regionale forskelle: Så længe skal du vente på en ambulance

Store regionale forskelle: Så længe skal du vente på en ambulance
Foto: Shutterstock

Tiden, fra du ringer efter en ambulance, til den er fremme, varierer meget fra region til region.

Lige nu læser andre

I Danmark har vi heldigvis et forholdsvis effektivt alarmsystem, der gør, at man sjældent skal vente mere end 15 minutter på en ambulance. 

Ofte skal man faktisk ikke vente i mere end fem minutter, men der er store regionale forskelle på hvor ofte, man skal vente længere tid.

I Region Nordjylland er det for eksempel ‘kun’ 22,4 procent af alle ambulancer, der kører A-kørsel, som kommer frem inden for fem minutter, mens det tal i Region Sjælland er på næsten 30 procent. 

A-kørsel er kørsel til personer, der er i livsfare eller potentiel livsfare. 

Nedenfor kan man se, hvor mange procent af disse A-kørsler der ankom til skadestedet inden for henholdsvis fem, 10 og 15 minutter fordelt ud over de forskellige regioner i Danmark. 

Tallene er fra 1. kvartal i 2022, og i parentes kan tallet fra 4. kvartal i 2021 ses. Tallene dækker både over ambulancer og akutlægebilers A-kørsel.

Region Nordjylland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 22,4 pct. (21,2 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 61,2 pct. (59,3 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 84,8 pct. (85,6 pct.)

Region Midtjylland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 28 pct. (28,7 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 73,1 pct. (71,7 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 92,7 pct. (91,7 pct.)

Region Syddanmark:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 26,4 pct. (26,3 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 74,3 pct. (73,8 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 95,6 pct. (94,6 pct.)

Region Sjælland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 28,5 pct. (27,1 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 67,8 pct. (66,8 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 91,5 pct. (90,3 pct.)

Region Hovedstaden:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 27,1 pct. (28,1 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 83,3 pct. (83,6 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 97,9 pct. (97,3 pct.)

Kilde: Beredskabsinfo.dk

De fleste steder er udviklingen siden sidste år altså heldigvis gået i den rigtige retning, men i Region Hovestaden er antallet af ambulancer, som er fremme inden for fem minutter, for eksempel faldet med ét helt procentpoint, ligesom antallet af ambulancer, som er fremme inden for 10 minutter, også er faldet i den region. 

Også i Region Midtjylland er antallet af ambulancer, der er fremme inden for fem minutter, faldet, mens antallet i Region Sjælland og Region Nordjylland er steget. 

I Region Syddanmark har der kun været en meget lille stigning på 0,1 procentpoint.

 

 

Læs også

Ads by MGDK