Stort trafikkaos: Storebæltsbroen lukker

Skrevet af Mathias Madsen

11/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den første weekend i juli er traditionelt set en dag med lange køer på de danske veje, da mange danskere kører på ferie. Et problem som dog forventes at blive markant større i år.

Mest læste i dag

Mange tusinde danskere kører hvert år mod syd mod Tyskland og resten af Europa, mod nord mod Norge og Sverige eller mod Øst for at komme til Kastrup Lufthavn i den første weekend i juli. 

Det er nemlig én af årets aller største rejsedage, og det resulterer derfor ofte i lange køer på landets motorveje.

Et problem som forventes at blive markant større i år, da planlægning af årets begivenheder i Danmark må siges at have været lidt uheldig. 

To af Danmarks største begivenheder, Roskilde Festival og DGI Landsstævne, finder således sted samme weekend, ligesom at det også er den weekend, at det verdenskendte cykelløb, Tour de France, kommer til Danmark. 

Roskilde Festival afholdes således fra d. 25. juni til d. 2. juli i Roskilde, DGI Landsstævne afholdes fra d. 30. juni til d. 3. juli i Svendborg, og Tour de France afholdes i Danmark fra d. 1. juli til d. 3. juli og kører igennem det meste af landet. 

Cykelløbet er delt op i tre etaper som foregår henholdsvis i København, fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderborg. 

Dette gør, at man ifølge TV2 lokalt i 13 af landets kommuner kan opleve afspæringer på vejene i alt fra fire til 12 timer på løbsdagene, mens man i start og slut kommunerne må forvente afspæringer i længere tid. 

"Vi forventer, at det her får en omfattende betydning for trafikken. Af den simple grund, at det ikke er muligt at køre på ruten eller krydse den undervejs," har områdechef for Vejdirektoratet, Charlotte Vithen, udtalt.

Derudover bliver især ruten fra Roskilde til Nyborg et trafikalt problem, da Storebæltsbroen bliver lukket i fem timer fra klokken 13 til klokken 18 d. 2. juli, som er samme weekend som afslutningen af Roskilde Festival og kun én uge inde i skolernes sommerferie. 

"I det tidsrum vil det kun være muligt at køre over Storebæltsbroen i tog [...]," har Lene Gebauer Thomas, som er chef for koncernkommunikation i Sund & Bælt, forklaret. 

Vithen anbefaler derfor også, at man så vidt muligt finder en anden dag end d. 2. juli og helst en helt andet weekend af rejse på.