Sundhedsstyrelsen med nye retningslinjer

Skrevet af Henrik R

26/04/2021
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen kommer i dag med nye retningslinjer.

Dagens topnyheder

Genåbningen af samfundet er i gang.

Vi kan nu mødes med flere udenfor, og du kan begynde at have flere på besøg derhjemme.

Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat husker de gode råd om at holde afstand, blive hjemme ved symptomer, lufte ud og undgå at være for mange sammen indendørs.

”Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide hvor mange vi ser. Lige nu anbefaler vi, at man maksimalt ser 10, og hvis man inviterer venner og familie på besøg derhjemme, så ikke samles mere end 10 indendørs." siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

"Det er samtidig vigtigt at huske, at hele grundlaget, for at det kan lade sig gøre, er at vi holder fast i de gode råd – det er dem, der hjælper os med at holde smitten under kontrol. Det gælder nu, hvor den ny coronavirus er her, men det gælder faktisk også på sigt, hvor de gode råd kan hjælpe os med at forebygge andre smitsomme sygdomme,” fortæller hun.

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med genåbningen opdateret pjecen om socialt samvær, som kan give gode råd til, hvordan vi kan være sammen, samtidig med at vi stadig husker de smitteforebyggende råd.