Supermarkedskæde går til kamp mod rygning: Vil gemme cigaretter for kunderne

Foto: Polfoto

Den landsdækkende discountkæden har taget en opsigtsvækkende beslutning i kampen mod rygning.

Hvis du er ryger og plejer at handle i Rema 1000, så skal du for fremtiden kigge langt efter dine smøger.

Discountkæden har nemlig i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse besluttet at skjule cigaretterne ved kassebåndet i landets 314 Rema1000-butikker.

Det oplyser supermarkedskæde selv i en pressemeddelse.

Læs også

Salmonella opdaget i svinekød solgt i hele landet: Skynd dig at smid det ud

Det betyder, at man som rygetrængende kunde for fremtiden bliver nødt til at spørge efter en pakke smøger ved kassen.

Formålet med den nye initiativet er at gøre cigaretterne mindre synlige for børn og unge og dermed stoppe den markedsføring, der ligger i at placere tobakken ved kassen. 

Dermed håber butikskæden, at man fremover kan forhindre flere børn og unge i at begynde at ryge.

Læs også

Bilka trækker stødende t-shirt tilbage efter massiv kritik: ‘Hvad foregår der oppe i hovedet på dem?’

- Jeg er stolt over, at vi gør vores bedste for at imødekomme Kræftens Bekæmpelse og regeringens mål om en røgfri generation i 2030. Vi er klar over, at dette initiativ ikke gør Danmark 100 procent røgfrit, men samarbejdet mellem detailhandlen og organisationer som Kræftens Bekæmpelse er et vigtig skridt, når rygestart skal forebygges, forklarer Anders Rene Jensen, indkøbsdirektør i REMA 1000.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse bakker syv ud af 10 danskere op om, at tobak skal under disken.

Discountkæden slår fast, at voksne, der ryger, fortsat kan købe tobak i Rema 1000, og at initiativet skal ses som et benspænd for børn og unges rygning.

Læs også

It-kriminelle forsøger at snyde dig: Her må du ikke logge på med NemID

Ifølge Kræftens Bekæmpelse, der i mange år har arbejdet på at forhindre rygestart blandt unge, er tobak under disken et betydeligt skridt på vejen til at reducere antallet af unge, der starter med at ryge.
 
- Det er modigt, at Rema 1000 som den første store detailkæde skjuler tobakken. Politikerne er blevet overhalet indenom. Jeg tror, mange andre i detailhandlen vil følge efter Rema 1000. Og jeg håber, at også politikerne lader sig inspirere, så hele branchen får fælles regler for placering af tobak. Tobak bør ikke være et produkt, kunderne finder ved kassen på linje med chokolade og tyggegummi, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
 
Hele praktikken omkring afskærmet tobak forventes at være klar i starten af det nye år.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip