Forside Indland Syge, underernærede og i smerter: Her er 40 hunde og...

Syge, underernærede og i smerter: Her er 40 hunde og hvalpe reddet fra

Syge, underernærede og i smerter: Her er 40 hunde og hvalpe reddet fra
Dyreværnets udrykningsleder

Dyreværnets internater er fyldt i disse dage efter 40 hunde og hvalpe blev reddet.

Lige nu læser andre

Syge, underernærede og i smerter.

Dyreværnets internater er fyldt med hunde og hvalpe i disse dage efter at 24 collier, (13 voksne hunde og 11 hvalpe) blev hentet fra en dyreværnssag i Nordjylland samtidig med, at en ejer fra Lolland har overdraget 16 gravhunde til foreningen, hvoraf ni er hvalpe. 

Læs også

Det skriver Dyreværnet i en pressemeddelelse.

Behov for akut hjælp

Det var et opkald fra en af Dyreværnets samarbejdspartnere, der fik Dyreværnet til at køre ud til en adresse i Nordjylland. Opkaldet lød på, at der var hunde og hvalpe, som ikke havde det godt, hvilket fik udrykningstjenesten til at handle øjeblikkeligt på sagen. 

Ved ankomst blev der fundet 24 collier og collieblandinger, og der er mistanke om, at flere af tæverne er drægtige. Alle hundene var ekstremt dehydrerede, underernærende og misligholdt. Da der var behov for akut dyrlægehjælp til de mest medtagne dyr, blev flere straks kørt til vagtdyrlæge.

Dyreværnets udrykningsleder, Nina Amdi, der hentede de mange collier, ses her med en af de forhutlede snuder. Foto: Dyreværnet.

Samtlige hunde og hvalpe er nu overdraget til Dyreværnet, der omgående fik bragt alle snuderne til organisationens internater i henholdsvis Kolding og Rødovre ved København. Her skal de igennem omfattende dyrlægeundersøgelser, skriver Dyreværnet.

“Det er forfærdeligt at se, hvor dårligt mange af collierne har haft det,” siger Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee, der fortæller, at der lige nu foretages mere detaljerede undersøgelser af alle hunde og hvalpe.

”Vi har taget røntgen, blodprøver og behandlet en del af dem for voldsom blærebetændelse, og vores bekymringer på den lange bane er, at nogle af dem lider af en alvorlig øjenlidelse. Planen er derfor at få en specialist i hjertescanninger og en øjenspecialist til at undersøge hundene hurtigst muligt. For de her hunde har fortjent at få det bedst mulige liv,” fortæller Rikke Christensen-Lee.

En kun 6-årig hund var næsten blind, havde meget dårligt hjerte, sammenvoksede ryghvirvler og stærke smerter og er derfor allerede aflivet.

16 gravhunde på Lolland

Få dage efter sagen fra Nordjylland fik Dyreværnet overdraget 16 gravhunde fra en ejer fra Lolland. Der er tale om syv voksne gravhunde og ni hvalpe, der var i bedre stand end collierne, men der er ingen tvivl om, at det er en enorm opgave, når så mange hunde pludselig har behov for hjælp.

“Vi gør alt, hvad vi kan, for at pleje, passe og behandle de mange hunde, vi nu har ansvaret for. De har i den grad fortjent et bedre liv. Samtidig er det en enorm omkostning for vores forening, når vi pludselig står med SÅ mange hunde, der skal passes og plejes. Vi klynker ikke, men lige nu har vi behov for al den hjælp, vi kan få,” lyder det fra Rikke Christensen-Lee.

I sagen fra Nordjylland var én af tæverne, Luna, nedkommet med seks hvalpe samme dag, som Dyreværnet fjernede alle hundene. Både Luna og hvalpe blev anbragt hos én af Dyreværnets plejefamilier, mens alle de øvrige hunde befinder sig på foreningens to internater.

 

 

Læs også

Ads by MGDK