Tages op i Folketinget: Gratis tandlæge kan være på vej

Skrevet af Nicolai Busekist

14/09/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I Danmark skal man betale for sine tandlægebesøg, men det kan potentielt snart være slut.

Dagens topnyheder

Skal du en tur til tandlægen i Danmark, skal du huske at have dit betalingskort med. Hvad enten du skal til dit årlige tandeftersyn eller have lavet en tandprotese, så koster det.

Ikke alle mener dog, at det bør forholde sig på denne måde. Derfor er der blevet lavet et borgerforslag, der har til formål at gøre det gratis at gå til tandlæge – ligesom man gratis kan tage til læge og på hospitalet.

Tilsyneladende er der mange, der mener, at det er en god idé, at det bliver gratis at gå til tandlæge. Borgerforsalget har nemlig fået 50.000 støttere, siden det blev stillet i slutningen af januar.

Det betyder, at forslaget er berettiget til at blive taget op i Folketinget. Er det er berettiget til det, er dog ikke en garanti for, at det rent faktisk bliver taget op.

Grundloven foreskriver nemlig, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Derfor skal partierne i Folketinget taget stilling til, hvorvidt de ønsker at fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.

I borgerforslaget fremgår det, at stillerne mener, at det faktisk vil være en god forretning for statskassen at indføre gratis tandlægebesøg.

"Vi kan i Danmark komme på sygehuse og læge, når vi fejler noget. Men når vores tænder fejler noget, skal vi selv have den store pengepung fremme," lyder det.

"Og det gør desværre, at mange ikke kommer til tandlægen og derfor får følgesygdomme, og det koster samfundet endnu mere på den lange bane. Og derfor ville det give statskassen en fortjeneste i det lange løb, da man kan forhindre enormt mange følgesygdomme."

Tiden vil vise, om et eller flere partier mener, at det er værd at fremsætte forslaget som beslutningsforslag. Såfremt dette bliver tilfældet, kan det potentielt bane vejen for, at turen til tandlægen i fremtiden bliver gratis.