Telia ramt af et stort nedbrud

Skrevet af Mathias Nielsen

23/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Telia er mandag ramt af et stort nedbrud, hvilket påvirker flere tjenester.

Dagens topnyheder

Telefonselskabet Telia er mandag ramt af store problemer.

I praksis betyder det, at både Telias hjemmeside og kundeservice er sat ud af drift, mens kunderne desuden kan opleve forstyrrelser hos Telia TV.

Erhvervskunder kan opleve problemer med at bruge sin telefon.

Det bekræfter Telia Danmark over for Ekstra Bladet.

- Vi beklager mange gange den ulejlighed, det medfører for vores kunder. Det er absolut topprioritet for os at løse det, siger kommunikationschef Mads Houe.

Besøger man selskabets hjemmeside, kan man slet ikke komme ind på siden.

Ifølge Telia skyldes problemerne forstyrrelser i selskabets interne systemer, der også betyder, at Telias butikker er ramt af det midlertidige nedbrud.

Telias teknikere arbejder først og fremmest på at identificere og løse problemet, så kunderne kan bruge deres Telia-tjenester igen.

Man spekulerer altså ikke årsagen bag endnu.

- Først bagefter begynder vi at kigge på, hvad der ligger til grund for det, siger kommunikationschefen, der ikke udelukker, at der kan være tale om et hackerangreb. Men det er alt for tidligt at sige noget om nu, siger Mads Houe.