Forside Indland Tidligere har bilister fået bøde for denne fejl: Nu slipper...

Tidligere har bilister fået bøde for denne fejl: Nu slipper du for at betale

fartbøde, fotovogn, stærekasse, fartkontrol, speed control, speeding ticket
Shutterstock

Mange bilister kan ånde lettet op.

Lige nu læser andre

Bilister, der har tøvet med at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, kan ånde lettet op.

Rigspolitiet dropper nu at uddele bøder til bilister, der bliver stoppet kørende på åbenlyst uegnede dæk i vintervejr. Politiets nye praksis er konsekvensen af en uklar lovgivning, og fremover skal uegnede dæk kun straffes, hvis de kan kobles direkte til en ulykke eller en hindring af trafikken.

Den nye praksis betyder, at loven – der fastslår, at føreren har ansvaret for at dækket er egnet – nu skal fortolkes ens i alle politikredse.

Bevisbyrden er for svær at løfte

Ifølge politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiet skyldes ændringen af praksis bevisbyrden. Loven har tidligere fået kritik for ikke at være klar nok, og i oktober forsøgte Færdselsstyrelsen at præcisere reglerne ved at skrive på deres hjemmeside, at man ikke må køre videre, hvis man fanges i vejr med vinterglatte veje. Stoppes man dog nu i en kontrol, uden at have forårsaget et uheld, slipper man.

Christian Berthelsen forklarer til DR:

Læs også

”Det handler om, at vi skal kunne løfte bevisbyrden.”

Han understreger præcis, hvad politiet skal kunne bevise:

”Og vi skal kunne bevise, at man har gjort noget åbenbart og åbenlyst forkert. Det er det, det handler om,” siger han.

Endelig ensretning i politikredsene

Politikredsene har hidtil haft forskellig praksis under den uklare lovpræcisering. Syd- og Sønderjyllands Politi har eksempelvis lavet deciderede razziaer, mens Københavns Vestegns Politi har foretaget kontroller.

Midt- og Vestjyllands Politi har derimod allerede haft den opfattelse, som nu bliver den gældende praksis på landsplan: Der skal en ulykke til, før en bøde kan komme på tale, når det gælder uegnede dæk. Fremover skal alle politikredse arbejde efter denne ensartede fortolkning.

Læs også

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ønsker ifølge DR ikke at svare på Rigspolitiets beslutning om at droppe bøderne for uegnede dæk uden et konkret uheld.

Ads by MGDK