Tilbagekalder lampe solgt i Harald Nyborg: Risiko for brand

Skrevet af Mathias Madsen

113 uger siden

|

17/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sikkerhedsstyrelsen har sendt en tilbagekaldelse ud på en lampe, som kan risikere at give stød eller gå i brand.

Dagens topnyheder

Der er tale om en "discolampe" fra Harald Nyborg med varenummeret 2512. 

"Der er en alvorlig risiko for stød ved brug af lampen. Der er også risiko for, at lampen kan bryde i brand," skriver Sikkerhedsstyrelsen i et opslag på Facebook.

Ifølge styrelsen er det en fejl i ledningerne, som gør, at man kan få adgang til de strømførende dele og derfor risikere at få stød. 

Styrelsen skriver i deres opslag, at produktet er solgt i Harald Nyborg butikker i perioden juni 2021 til januar 2022. 

Lampen har EAN-nummeret 5715033025122.

"Har du købt lampen, bør du straks stoppe med at bruge den og levere den tilbage til forhandleren," skriver Sikkerhedsstyrelsen desuden i opslaget på Facebook.