Tiltalt for drab: Injicerede offer med WC-rens

Mathias Nielsen

120 uger siden

|

12/08/2022
Indland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kvinde har under en retssag i dag erkendt, at hun har injiceret en nu død mand med WC-rens.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 22-årig kvinde har i dag været i Retten i Aalborg, hvor hun er sigtet for at have taget livet af en 45-årig mand. Og det er ikke på en hvilken som helst måde.

Den 22-årige har i retten forklaret, at hun fire til syv gange sprøjtede WC-rens og brintoverilte ind i blodårerne på den 45-årige mand, som hun tidligere havde et forhold til.

Den 22-årige er sammen med en 36-årig mand tiltalt for at have taget livet af den 45-årige mand og – mens manden var i live – tvunget ham til at overføre 10.000 kroner via MobilePay.

»Jeg stikker ham med kanylen i låret og i armen mellem fire til syv gange,« siger kvinden lavmælt i retten ifølge Berlingske.

Kvinden forklarer, at det var hendes nuværende kæreste, den 36-årige mand, der havde beordret hende til at injicere væskerne ind i mandens blodårer-

»Han var helt ustyrligt. Jeg prøvede, men kunne ikke ham til fornuft. Jeg var i en tilstand af chok, og jeg var bange for ham,« siger hun.

Det var ifølge kvinden kulminationen på et forløb, hvor hendes nuværende kæreste var blevet sygeligt jaloux på den 45-årige mand, som derfor måtte dø ifølge den 36-årige.

Kvinden har tidligere fortalt, at hun tre år inden drabet havde haft et sugardaddy-lignende forhold til den nu afdøde mand. Selvom forholdet var slut, så var det ikke nok for den 36-årige.

Han fik ifølge kvindens forklaring lokket den 45-årige mand til kvindens lejlighed i det centrale Aalborg 30. april 2021.

Her blev manwden i flere timer udsat for følgende ting: stukket med køkkenkniv, slået i hovedet med en hammer og fik flere injektioner med WC-rens og brintoverilte.

Manden fik også et læderbælte om halsen, der blev strammet til. Kvælning var ifølge retsmedicinerne dødsårsagen.

Kvinden nægter sig skyldig i at have dræbt manden samt at have tvunget ham til at overføre de 10.000 kroner til hende. Hun erkender dog at have injiceret manden med WC-rens og brintoverilte. Der ventes dom i sagen 25. august.