Tina Lund må vente fire uger på afgørelse i erstatningssag

Skrevet af Ninna Andreasen

11/06/2014
Der går fire uger, før Retten i Kolding har en afgørelse klar, der betyder tomlen op eller ned til en kæmpe erstatning for Tina Lund.

Mest læste i dag

Det er seks år siden, den dengang 40-årige Tina Lund fik en piskesmældsskade i nakken.

Nu må hun lige have tålmodighed lidt længere, før hun får svar på, om hun kan modtage erstatning for tabt erhvervsevne og arbejdsfortjeneste fra sit forsikringsselskab.

Læs mere: Bombe under akuttelefon: Den "forkerte" i røret kan koste dig erstatningen

I dag var første og eneste retsmøde. Om fire uger kommer svaret nemlig fra Retten i Kolding. 

- Der skal en del til, før dommeren fraviger Retslægerådets vurdering, men jeg håber, siger hendes advokat Anne Katrine Bay fra KLA Personskade til Dagens.dk.

Sagen kan vise sig at være principiel.

Læs også: Tina blev behandlet af den "forkerte": Nu nægter forsikringen at betale millionerstatning

Retslægerådet skriver i sit svar i forbindelse med sagen, at Tina Lund burde have været undersøgt af en læge på skadestuen efter ulykken.

Hun blev undersøgt af en sygeplejerske, som skrev en rapport. Nu er spørgsmålet, om man i denne og fremtidige sager er afhængig af en læges vurdering, før man kan få erstatning fra sit forsikringsselskab.