To voldtægtssager med en usædvanlig omstændighed har nået deres endelige juridiske afslutning.
Onsdag afgjorde Højesteret, at to mænd, der i separate tilfælde havde begået seksuelle overgreb, ikke kunne holdes juridisk ansvarlige for deres handlinger.
Begge led af den sjældne neurologiske søvnforstyrrelse sexsomnia – en tilstand, der fik dem til at udøve seksuelle handlinger, mens de sov.
Det skriver TV 2.
Højesterets afgørelse skaber juridisk præcedens for, hvordan det danske retssystem håndterer sager, hvor overgreb begås i en tilstand af ubevidsthed.
I begge tilfælde var mændene tidligere blevet kendt skyldige i byretten, men senere frifundet i landsretten, før sagerne endte i Højesteret.
Retten lagde vægt på ekspertvurderinger, der konkluderede, at de tiltalte på gerningstidspunktet var i en tilstand, som kunne sidestilles med sindssygdom. Ifølge dansk lovgivning kan en person ikke straffes for handlinger begået under sindssyge eller tilsvarende tilstande.
Den ene sag omhandlede en mand, der havde været kærester med den forurettede kvinde. Efter at forholdet var slut, forblev de venner og havde en aftale om, at han ikke skulle røre hende, når de sov i samme seng. Men en nat vågnede kvinden ved, at han udøvede oralsex på hende.
Byretten og landsretten fandt ham skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold, men landsretten frifandt ham for straf og idømte ham i stedet en behandlingsdom med mulighed for psykiatrisk indlæggelse.
Højesteret fastslog, at handlingen var begået i en ubevidst tilstand og dermed ikke kunne tilregnes manden som en forsætlig forbrydelse.
Den anden sag involverede en 19-årig mand, der efter en bytur sov i en hytte sammen med flere kollegaer. En kvinde, der også sov i hytten, vågnede ved, at han trak hendes trusser af og påbegyndte et samleje, mens hendes hoved og hals var fastklemt under hans arm.
Byretten fandt manden skyldig i voldtægt ved tvang og idømte ham en behandlingsdom. Landsretten frifandt ham dog efter at have vurderet, at han havde handlet i en tilstand af søvnforstyrrelse.
Højesteret bekræftede denne frifindelse og understregede, at han ikke havde haft forsæt til handlingen.
