Politiet kommer nu med opdatering.
Lige nu læser andre
En politiindsats i Kolding udviklede sig søndag aften voldeligt, da en betjent blev stukket med en isoleringskniv i forbindelse med en anmeldelse om uro ved en Burger King-restaurant i Kolding.
En 22-årig mand blev kort efter anholdt og fremstilles i grundlovsforhør mandag eftermiddag. Det skriver Sydøstjyllands Politi i deres døgnrapport.
Klokken 21.02 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om mulig ballade ved fastfoodrestauranten på Lærkevej. En patrulje blev sendt til stedet for at skabe ro og tryghed i området. Ved ankomsten mødte betjentene en gruppe personer, der opholdt sig ved restaurantens indkørsel.
Under patruljens kontakt med gruppen forsøgte en 22-årig mand at fjerne sig. Da han blev anråbt og forsøgt standset, trak han en isoleringskniv og stak en af betjentene i maveregionen.
Betjenten blev hurtigt fragtet til hospitalet, hvor han blev behandlet og indlagt. Politiet oplyser, at han ikke er i livsfare. De pårørende er blevet informeret.
Den formodede gerningsmand blev kort efter anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør mandag klokken 13.00 ved Retten i Kolding.
Læs også
En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende indlagt på sygehuset, men han er ikke alvorligt tilskadekommen. https://t.co/zHRJKujMFX pic.twitter.com/E81SWIG4mL
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) September 15, 2025