Nicolai HEn ny EU-lov træder i kraft om et par uger, og det kommer til at ændre både pengeautomater og netbutikker.
Lyser hæveautomaten lidt mere, taler den pludselig – eller føles knapperne anderledes under fingrene?
Det er ikke dig, der forestiller dig noget. Det er EU, der har været på arbejde.
Fra den 28. juni 2025 træder en ny fælleseuropæisk tilgængelighedslov i kraft, og den får vidtrækkende konsekvenser. Både for de, der designer teknologiske løsninger – og for dem, der bruger dem.
Målet er, at alle borgere, uanset fysiske begrænsninger, skal kunne deltage fuldt ud i et samfund, hvor digital selvbetjening er blevet standard snarere end undtagelse.
Det skriver Capital.
Loven betyder blandt andet, at hæveautomater, billetstandere, apps og netbutikker skal kunne betjenes af personer med synshandicap, motoriske udfordringer eller nedsat hørelse. Det kan komme til udtryk gennem alt fra taktil feedback og talegenkendelse til højere kontrast og simplere menustrukturer.
Og det er ikke kun banker og transportudbydere, der skal til at opdatere deres systemer. Også detailhandlen, webshops og offentlige instanser skal med. Har man en platform, hvor brugeren kan betale, booke eller søge information, gælder kravene.
For borgere uden funktionsnedsættelser er ændringerne måske blot en ny brugerflade eller en ekstra stemmeguide. For andre betyder det en reel adgang til samfundets tilbud, hvor de før blev afskåret af indviklet design og utilgængelige løsninger.
Ifølge Capital, som har omtalt den nye EU-lovgivning, er intentionen ikke teknisk fornyelse for fornyelsens skyld, men en grundlæggende rettighed: At digitale løsninger skal kunne bruges af alle – uanset forudsætninger.
Selvom reglerne først træder fuldt i kraft om et år, er opdateringer allerede synlige flere steder.