Både politi, brandvæsen og ambulance var hurtigt fremme.
Lige nu læser andre
Mandag morgen blev politiet tilkaldt til Else Alfelts Vej i København, hvor en 16-årig dreng er omkommet efter at have hoppet ud fra en altan på anden sal.
Ifølge vagtchef Jesper Frandsen fra Københavns Politi blev alarmen modtaget tidligt på morgenen, og både politi, brandvæsen, ambulance og lægebil rykkede ud i stort antal.
“Det ser ud til, at der er tale om en tragisk hændelse. En dreng er hoppet ud fra en altan på 2. sal og er afgået ved døden. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvad der ligger til grund for hændelsen,” siger han til Presse-fotos.dk.
Alt tyder ifølge vagtchefen på, at der ikke ligger nogen kriminel handling bag. Drengens pårørende er blevet underrettet.
Et vidne fandt drengen, hvorefter redningsmandskab hurtigt blev tilkaldt. Trods indsatsen stod hans liv ikke til at redde.
Læs også
HAR DU BRUG FOR HJÆLP?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70201201
Livslinien har åbent året rundt fra kl. 11-05.