Trist besked: "Til efteråret vil det vende retur"

Skrevet af Mathias Nielsen

27/01/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Covid-19 kan godt vende tilbage igen til efteråret.

Dagens topnyheder

Onsdag aften var en lettelsens dag, da statsminister Mette Frederiksen (S) officielt kunne melde ud, at der pr. 1 februar ikke længere vil være restriktioner i det danske samfund.

Dermed er det slut med covid-19 som samfundskritisk sygdom.

Det sker selvom der stadig er meget høj smitte i samfundet, men indlæggelsestallene er ikke steget i lige så slem grad.

Desværre kan det dog vise sig at være for en stund.

Efteråret vil formentlig byde på en ny smitte, som i værste fald kan betyde nye restriktioner.

Det mener Viggo Andreassen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Han mener dog også, at det ikke på nuværende tidspunkt giver mening at have covid-19 som samfundskritisk sygdom. 

“Corona kommer igen til efteråret enten som Omikron eller som en ny variant med et nyt navn fra det græske alfabet. Men omfanget af det kan vi ikke sige noget om endnu,” siger Viggo Andreassen til TV 2.

Men skulle det værste ske, så tror Viggo Andreassen dog ikke, at vi vil se samme grad af restriktioner som i 2020 og 2021. 

“Al den erfaring og læring fra de seneste to år har gjort os langt bedre i stand til at håndtere udviklingen af både eksisterende og nye varianter,” siger han. 

Selvom ophævelsen gælder fra næste uge af, så havde Viggo Andreassen gerne set at man ventede et par uger endnu.

Han forventer at smitte- og indlæggelsestallene vil stige yderligere i de kommende uger.