Troede det var et tilfælde: Nu bliver sjælden and her permanent

Skrevet af Mathias Nielsen

27/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En sjælden and, som stammer fra en helt anden del af verden, vil formentlig kunne ses i dansk mose i mange år endnu. Den forventes nemlig at blive her.

Mest læste i dag

I de seneste uger har man kunne se en stor, grøn and i Munke Mose midt i Odense. Her falder den noget ud fra normalbilledet af de andre ænder.

Anden er af racen Cayuga, der stammer fra Amerika, hvorfor den naturligvis ikke ses ret ofte i den danske natur. Det er faktisk rigtig sjældent.

Hvordan er den så endt i en offentlig mose, tænker du måske.

Henrik Kalckar Hansen er bestyrelsesformand for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn. Han er ikke tvivl om, at anden formentlig er undsluppet en dansk opdrætter. 

- Den er helt sikkert undsluppet fra fangenskab, og det er ikke så usædvanligt, at vi ser dem tæt på mennesker, siger han til TV 2 Fyn.

Ved Munke Mose er der da også rigeligt med mennesker, som kommer med brød til ænderne.

Netop derfor regner Henrik Kalckar Hansen med, at Cayuga-anden, der er tre gange så står som en almindelig gråand, kan blive i vandet med sine langt mindre artsfæller i lang tid endnu.

- Den bliver jo fodret, så den kan i principppet blive der, så længe den vil. Der er jo ikke nogen udløbsdato - udover andens almindelige levetid.

Cayuga-anden opdrættes med det formål at blive spist af menensker. Navnet stammer fra en sø i New York, hvor den startede med at blive opdrættet.

Anden kan blive helt op til 20 år normalt, så du har formentlig rig mulighed for at se den sjældne and i Munke Mose.

Selvom anden er noget større end sine andre venner i mosen, så er der ingen fare for, at Cayuga-anden vil gøre skade på de andre ænder.

- Nej, den vil ikke gøre skade på andre dyr. Den er jo meget større end de andre ænder, så der er ingen grund til at tro, at den vil krydse med andre ænder, siger han.