TV 2-stjerne indlagt efter blodprop

Skrevet af Nicolai Steinicke

11/09/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-stjernen er indlagt.

Dagens topnyheder

"Jeg har fået en blodprop i hjernen, så jeg er lidt fraværende."

Sådan melder naturvejleder og tv-personlighed Bjørli Lehrmann ud til sine Facebook-følgere søndag aften.

De fleste vil have set hende i det aktuelle TV 2-format 'Forræder', hvor hun har formået at holde sig under radaren i så lang tid, at hun nu står overfor en finalefest.

Selv om hendes medvirken i 'Forræder' kører derudad, så kører det derimod ikke så godt hjemme i privaten.

Den finurlige og dyrekloge tv-deltager har således delt et længere skriv i Facebook-gruppen "Spør li Bjørli", der tæller godt 8.600 fans, skriver SE og HØR.

Her fortæller hun, at hun har været indlagt og nu forsøger at komme sig.

"Kære allesammen. Jeg har været fraværende en tid, og bliver nok ved med kun at komme lidt, for jeg har været indlagt med en blodprop i hjernen. Jeg skal nok blive mig selv igen, men lige nu er alt betydeligt besværligt, og det kommer til at tage noget tid."

"I må helst ikke skrive for meget til mig personligt, for det gør mig meget træt at læse."

Og selv om hun klarer det fremragende i TV 2's populære fredagsprogram, så har det ikke været uden klodser om benet, hvilket blandt andet kan tilskrives de strenge regler, der er sat for deltagerne.

For at undgå at deltagerne snakker sammen i krogene, er der indsat vagter ved hvert soveværelser. Derudover bliver deltagerne fulgt på toilettet, ligesom de kun må have deres telefon i en halv time om dagen når der optages.

Men sommetider skal nok være nok.

Bjørli Lehrmann var nødt til at slå i bordet, fordi hun var i stærke smerter og derfor var nødt til at få udleveret sin telefon, så hun kunne kontakte sin læge.