TV2 afslører: Populær tv-serie vender tilbage

Skrevet af Henrik R

07/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Søndag aften var der sæsonafslutning, og TV2 havde endnu ikke meldt ud, om der ville komme en ny sæson. Nu kommer TV2 dog med en glædelig udmelding.

Dagens topnyheder

Er du blandt de mange danskere, der troligt har set med siden første sæson af tv-serien 'Sygeplejeskolen', så vil du helt sikkert glæde dig over den nyhed, som TV2 netop er kommet med.

Søndag aften var det blevet tid til sæsonafslutningen på den femte sæson af den populære tv-serie, der sendes på TV2 Charlie. Indtil i dag havde TV2 dog ikke meldt ud, om der ville komme en fortsættelse.

Nu løfter TV2 dog sløret, og der kommer en sjette sæson af 'Sygeplejeskolen'.

"Vi er meget stolte af ”Sygeplejeskolen” og af den flotte modtagelse, den har fået af seerne. Det er en stor fornøjelse at kunne løfte sløret for, at vi arbejder på en ny sæson," fortæller executive producer Mette Heiberg til TV2 og fortsætter:

"Femte sæson slutter temmelig dramatisk, og dermed er der langt op til ny sæson med spænding, konflikt og kærlighed mellem de skønne karakterer,"

Der går længe før en ny sæson får premiere

Hvis du håbede, at sæson 6 af 'Sygeplejeskolen' var lige på trapperne, så må du desværre tro om igen.

Optagelserne til den kommende sæson er endnu ikke startet, og det ventes først, at de går i gang til næste år. Derfor er det endnu for tidligt at melde ud, hvornår den sjette sæson for premiere.

Det er dog ikke urealistisk, at det enten er i slutningen af 2023 eller i begyndelsen af 2024.