Ifølge TV2 kan vi vente helt ned til -20 grader i løbet af de kommende dage.
Lige nu læser andre
Hvis du synes, at det var lidt småkøligt at stå op i morges, så er det ingenting i forhold til, hvad der venter sig om et par dage.
Når du enten skal køre hjem natten til den 25. december eller når du står op om morgenen, så vil du nok have en øget trang til at skrue ekstra op for varmen.
Ifølge TV2 så bliver det nemlig vanvittigt koldt natten efter juleaften.
TV2s meteorologer skriver, at der både første og anden juledag kan være helt ned til mellem -15 og -20 grader i løbet af natten.
DMI er ikke helt med på vognen
Hos DMI mener de dog ikke, at det bliver helt så koldt. Tager man et kig på deres 7-døgnsprognose, så melder de ud, at der vil blive ned til 12 graders frost i løbet af natten.
Derudover skal vi også forvente, at der kan falde sne stort set alle dage fra den 23. december til og med 1. juledag.
Generelt er temperaturen begyndte at falde en del igen, hvor vi ellers i sidste uge havde omkring 10 grader.
I morgen onsdag ventes mellem 1 og 5 grader, mens der vil være frost om natten, og lignende vejr ventes på torsdag.
Fredag, juleaftensdag, vil der være mellem 5 og 8 graders varme, så den eventuelle sne der måtte fald, vil altså ikke blive liggende.