Forside Indland Udbetaling Danmark med vigtig besked: Det omhandler dit kontonummer og...

Udbetaling Danmark med vigtig besked: Det omhandler dit kontonummer og MitID

konto
Privat

Hvis du har fået en besked fra Udbetaling Danmark, bør du læse med her.

Mange danskere modtager hver dag beskeder fra offentlige myndigheder om alt fra pension og ydelser til Digital Post.

Derfor kan det være svært at gennemskue, hvornår en henvendelse er ægte, og hvornår den er et forsøg på svindel.

Netop nu advarer ATP og Udbetaling Danmark om, at kriminelle udgiver sig for at være myndighederne i sms’er, e-mails og telefonopkald.

Formålet er at lokke følsomme oplysninger ud af borgerne, blandt andet kontonummer, MitID-oplysninger og andre personlige data.

Del aldrig dine oplysninger

Ifølge ATP skal man være ekstra opmærksom, hvis en besked eller et opkald beder om personlige oplysninger eller opfordrer til at klikke på et link.

Myndighederne understreger, at man aldrig bør udlevere fortrolige oplysninger, hvis man er det mindste i tvivl om afsenderens identitet.

I stedet anbefales det, at man selv kontakter ATP eller Udbetaling Danmark direkte gennem deres officielle kontaktoplysninger.

Det samme gælder, hvis en besked indeholder vedhæftede filer eller links, som kan være en del af svindelforsøget. Her er rådet enkelt: Lad være med at åbne dem, og slet beskeden med det samme.

Seks advarselstegn du bør kende

ATP peger på en række faresignaler, som kan afsløre, at der er tale om svindel.

Du bør blandt andet være ekstra på vagt, hvis afsenderen beder om personlige oplysninger, presser dig til at handle hurtigt eller sender en besked med tydelige stave- og sprogfejl.

Det er også et advarselstegn, hvis mailadressen virker usædvanlig, hvis beskeden indeholder mistænkelige links, eller hvis den tilsyneladende kommer fra en virksomhed eller myndighed, som du ikke har en relation til.

Er du fortsat usikker på, om en henvendelse er ægte, anbefaler ATP, at du selv tager kontakt til myndigheden.

Derudover findes der en guide på Pensionforalle.dk med gode råd til, hvordan man genkender digital svindel via sms, e-mail og telefonopkald.

Ads by MGDK