Ulækre fund: Populær kæde får sur smiley af Fødevarestyrelsen

Skrevet af Nicolai Steinicke

27/03/2023
Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen
Både snavs og formodet skimmelsvamp, sender en kæde i problemer.

Dagens topnyheder

Du har måske skulle en ekstra gang på potten, hvis du tidligere har kigget forbi den populære bagerkæde for det ugentlige weekend-brød.

Ekstra Bladet bringer nemlig meddelelsen om, at bager-kæden Guldægget langt fra har haft rengøringen i topklasse.

Der er tale om to af kædens filialer i det vestjyske, hvor begge har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen, samt bøder af forskellige forløb.

Det første stop på bakterie-rejsen finder sted i Esbjerg, hvor der blev fundet formodet skimmel, skidt på toppladen, og snavs på væggens bag caféens opvaskemaskine.

“Ovnstativ til plader med fødevarer fremstår beskidt. Blæserist i kølerum fremstår beskidt med vækst af formodet skimmel som lader sig skrabe af med en negl. Reolstativ i kølerum fremstår beskidt med vækst af formodet skimmel” står det beskrevet i kontrolrapporten.

Den manglende vedligeholdelse resulterede i et surt smil i butiksvinduet, samt en bøde på 10.000 kroner.

Den anden café rengøringsproblematikkerne involverer, ligger i Esbjerg-bydelen Jerne. Her var der dog tale om, at indehaverne ikke havde rettet op på forholdene fra et tidligere besøg.

Her kunne et surt smiley blive hængene i vinduet ud til offentligheden, samtidig med at en bøde på 5.000 blev udskrevet til indehaveren.

"Vi har allerede fulgt op på Fødevarestyrelsens kommentarer, udbedret fejlene og opdateret rengøringsplaner samt procedurer og gennemgået disse med eget personale samt eksternt rengøringsfirma således at vi undgår lignende tilfælde i fremtiden, siger han til mediet, og at de ser frem til næste kontrolbesøg," fortæller indehaver Mark Mikkelsen.