Usandsynligt at der kommer en anden bølge af coronavirussen

Skrevet af Henrik R

12/05/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der skulle angiveligt ikke komme en anden bølge af coronavirus, som der ellers har været lagt op til i løbet af den seneste tid.

Dagens topnyheder

Vi har længe gået og hørt om risikoen for, at der kommer en anden bølge af coronavirussen omkring slutningen af dette år. Nu forlyder det dog, at det er ganske usandsynligt, at der skulle komme en andenbølge af virussen.

Afsenderen af den positive besked, er den faglige direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak. Han besvarede således et spørgsmål fra en journalist, der ville vide mere om en kommende anden bølge.

Til spørgsmålet svarede Kåre Mølbak, at han ikke forventer en anden bølge, fordi man vil fange det i opløbet.

“Jeg kan ikke forestille mig, at man i Danmark vil lade en anden bølge udvikle sig som en stor epidemi. Den vil man begrænse i opløbet. Så jeg ser ikke en anden epidemi foran mig,” fortæller Kåre Mølbak.

Forbereder sig på øget smittetryk

Det er særligt på grund af, at man nu ved langt mere om virussen, og at Danmark har fået øget testkapacitet og mulighed for at isolere smitten, at direktøren ikke forventer, at der kommer en anden bølge.

“Nu har vi lært så meget om, hvordan vi skal håndtere smitten. Vi har testkapacitet, vi kan isolere smittede, og læger og sygeplejersker ved mere. Så derfor er det usandsynligt med en egentlig anden bølge, der får store og ødelæggende konsekvenser,” lyder det fra Kåre Mølbak.

Mens de hos Statens Serum Institut ikke længere forbereder sig på en anden bølge af coronavirussen, så forbereder de sig i stedet på, at der nok kommer et øget af smittetryk af coronavirussen i takt med, at Danmark åbner mere op.

I første omgang har smittetrykket dog vist sig at falde, da det er gået fra 0,9 til 0,7 i løbet den første genåbningsfase.