Værd at overveje inden næste indkøbstur: Bilka og Netto vinder fornemme priser for disse produkter

Nicolai H

1 uge siden

|

27/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Står du og mangler disse specifikke varer? Så er det gode argumenter for at anskaffe dem i Salling Group-kæderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Både Netto og Bilka stryger helt til tops i kåringer, som Dansk Vegetarisk Forening står i spidsen for.

Bilka vinder ‘Bedst-i-pris' på vegetariske retter, mens Netto er øverst på præmiepodiet i kategorien ‘Årets plantebaserede discountsupermarked'.  

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Bilka har et bredt udvalg af plantebaserede produkter, mange bælgfrugter, et stort udvalg af økologisk frugt og grønt og har gode priser på det hele. Det er fjerde år i træk, at Bilka løber med førstepladsen, mens det for Netto er fjerde gang siden 2019.    

“Det gør os stolte og taknemmelige, at vi igen vinder ‘Bedst-i-pris' på plantebaserede produkter. Vi oplever, at vores kunder efterspørger netop denne type af varer, og vi er glade for, at vi kan tilbyde dem et bredt udvalg af vegetariske varer til skarpe priser. Derfor ser vi det også som en stor anerkendelse, at vi igen i år har vundet prisen,” siger Claus Frederiksen, marketingchef i Bilka.   

‘Bedst-i-pris' er et synligt bevis på, at Bilka har fokus på at give kunderne grønnere valg til gode priser, når de putter varer i indkøbsvognen.   

Hos Netto er glæden over at vinde i år også stor.   

“Netto vinder prisen som ‘Årets plantebaserede discountsupermarked’ på grund af vores omfattende udvalg af plantebaserede fødevarer og økologiske produkter til konkurrencedygtige priser. Vi er især stolte af at tilbyde et stort sortiment af plantebaserede mejeriprodukter samt økologisk frugt og grønt, hvilket gør det nemt og tilgængeligt for vores kunder at vælge grønnere alternativer i hverdagen,” siger Kristine Marie Thøgersen, kommerciel direktør i Netto.