‘Valdes Jul’-kort følger i Tinka-huens fodspor: Nu sælges de for absurde beløb

Skrevet af Kamille Isaksen

22 uger siden

|

12/12/2023
Foto: TV 2
Foto: TV 2
De eftertragtede samlekort fra TV 2's årlige julekalender, 'Valdes Jul,' bliver nemlig i stigende grad sat til salg på online platforme som Facebook Marketplace og DBA.

Dagens topnyheder

Når julekalenderne for børn ruller over skærmene er der ofte en stor kommerciel maskine bagved.

Merchandise, udklædningstøj og andre gadgets bliver flittigt solgt som supplement til kalenderens indtjening, hvilket langt fra er nyt, uhørt eller unikt. Alligevel har den seneste trend med salg af julekort fra kalenderen ‘Valdes Jul’ skabt debat og misbilligelse fra afsenderne, Salling Group. 

De eftertragtede samlekort fra TV 2's årlige julekalender, 'Valdes Jul,' bliver nemlig i stigende grad sat til salg på online platforme som Facebook Marketplace og DBA. Kortene, som prydes af hovedpersonerne og rekvisitter fra serien, uddeles til kunder, der handler for over 100 kroner i udvalgte butikskæder under Salling Group.

Det skriver TV 2.

Imidlertid har den udbredte salgstrang på nettet udløst bekymring hos Salling Group, der understreger, at hensigten aldrig har været, at kortene skulle videresælges:

"Det, synes vi, er drønærgerligt. Det går stik imod hele tanken bag samlekortene og bytteuniverset, som er, at man er sammen om at få gjort sit album komplet ved at bytte sig frem mellem skolekammerater og venner," udtaler Jacob Nielsen, pressechef i Salling Group.

Selvom nogle af de mest unikke kort med hovedkarakterens autograf sælges for op mod 400 kroner, ønsker Salling Group at opretholde byttekulturen. Jacob Nielsen forklarer, at der er flere af visse kort og færre af andre. Hensigten har derfor været, at man i disse tilfælde kunne bytte sig til de andre kort.

Forældre som Mads Møller Jespersen fra Storvorde i Nordjylland deler bekymringen. Han mener, at køb og salg af kortene online fjerner den autentiske oplevelse for børnene:

"For min søn er det spændingen ved at åbne pakkerne og se, hvad man får, der er hele oplevelsen. De forældre, der køber de sjældne kort, giver ikke børnene den rigtige oplevelse efter min mening."

Selvom Salling Group ikke ønsker at agere politi, appellerer de til sunde fornuft og opfordrer til at bevare bytteuniverset.