Valget kogt ned: Ét parti klarede sig elendigt – og et andet gjorde det endnu værre

Stemmerne er talt op, og resultatet efter folketingsvalget tegner et politisk landskab uden klare svar. Ingen blok står med et flertal, og dermed begynder arbejdet med at samle en regering i et Folketing, hvor flere partier har mistet terræn.

Midt i det hele står én aktør med en position, der kan vise sig afgørende.

Historisk tilbagegang for de største

Socialdemokratiet ender med 21,9 procent af stemmerne. Resultatet er partiets svageste i mere end et århundrede.

Venstre oplever samtidig sit dårligste valg nogensinde med 10,1 procent. Partiet bevarer dog sin position som det største i blå blok, men med et markant lavere niveau end tidligere.

Begge partier går dermed tilbage i et valg, hvor vælgerne har fordelt sig bredere.

Løkke er løsningen

Moderaterne står tilbage med 7,7 procent af stemmerne, hvilket giver 14 mandater. Kombinationen af mandater og blokstillingen placerer partiet centralt i de kommende forhandlinger.

Hverken rød blok eller blå blok kan samle flertal alene. Rød blok står med 84 mandater, mens blå blok har 77.

Situationen giver Lars Løkke Rasmussen en position, hvor partiets støtte kan blive afgørende for, hvordan en ny regering sammensættes. Ifølge politiske analyser gør det ham til en potentiel nøglespiller i forhandlingerne.

Forhandlingerne ventes at blive komplekse. Erfaringen fra valget i 2022, hvor regeringsdannelsen tog flere uger, danner bagtæppe for forventningerne.

Politiske vurderinger peger på, at processen denne gang kan trække endnu længere ud. Resultatet beskrives som uklart, og flere forskellige konstellationer kan komme i spil, før der findes en løsning.

Statsminister Mette Frederiksen peger selv på behovet for kompromiser mellem partierne i det nye Folketing.

Kongerunde og næste skridt

Næste fase i processen er den formelle kongerunde. Her møder partilederne op hos kong Frederik for at give deres vurdering af mulighederne for at danne regering.

På baggrund af partiernes anbefalinger udpeger kongen en forhandlingsleder, som får til opgave at forsøge at samle et flertal.

Parallelt med de formelle skridt begynder de politiske sonderinger, hvor mulige samarbejder og konstellationer afprøves.

Samtidig samles partilederne til debat senere på dagen, hvor spørgsmålet om regeringsdannelse forventes at dominere dagsordenen.