Varmen stiger: Ikke utænkeligt med hvidhajer i Danmark

Skrevet af Henrik R

11/02/2019
Temperaturen stiger og stiger. Den skal ikke stige meget mere før, at 25 % af dyre- og plantelivet i EU kan forsvinde, og så er det også et spørgsmål om tid, før der kommer hvidhajer til Danmark.

Mest læste i dag

Det begynder at blive varmere og varmere i norden, og det var sommeren 2018 i den grad et godt bevis på. Sommeren som de færreste glemmer lige foreløbigt, satte nemlig den ene varmerekord efter den anden, og meget tyder på, at det ikke bliver helt utænkeligt, at vi får en lignende sommer i løbet af de næste par år.

Temperaturen i Europa er nemlig begyndt at blive varmere, og med det fører sig også, at flere af de dyr, der normalt lever længere sydpå, nu også begynder at trække op mod de nordlige egne.

Det kan lyde rigtig spændende med nyt dyreliv, som vil brede den danske natur, men det er desværre ikke de små nuttede af slagsen, som vi danskere kan se frem til at få på besøg. Det er i stedet et rovdyr, der er kendt for at holde folk ude af vandet.

Indenfor de næsten 20-25 år spår WWF nemlig, at hvidhajen med god sandsynlighed kan være flyttet til den nordlige del af Europa, og så er der stor sandsynlighed for, at de vil svømme rundt i det danske farvand.

”Og i Danmark, der som bekendt ligger i nord, vil vi måske opleve flere dyrearter, end vi har i dag. I havene vil eksempelvis tunfiskene søge mod nord, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at vi om 20-25 år får hvidhajer i Danmark,” fortæller Bo Øksnebjerg der er generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF til TV2.dk.

Temperaturen må ikke stige mere end to grader

Der er stort fokus på klimaet i disse dage, og i EU estimeres der med, at hvis den gennemsnitlige temperatur stiger med 2.5 grader, så vil helt op mod 25 % af alle dyre- og plantearter i EU forsvinde.

Derfor arbejder man på en ny aftale kaldet Parisaftalen, hvor en række lande sammen skal arbejde mod, at man ikke når en temperaturstigning, der er over 2 grader. Det er dog lettere sagt end gjort, og selv hvis man skrider til handling nu, så mener forsker i klima og bæredygtig udvikling Lau Blaxekjær ikke, at man kan se resultatet af handlingerne før om 100-200 år.

”Vi bør handle virkelig hurtigt nu. Og vi bør gøre mange ting. Alle. Fra individ til politiker til direktør. Vi vil dog først se resultatet af vores handlinger om 100-200 år, fordi vi allerede har sluppet så mange drivhusgasser ud,” fortæller han i interviewet til TV2.

I 2018 havde Danmark det næstvarmeste år, man har registreret siden 1873. Det fortæller TV2 Vejret.