Vaskebjørnen nærmer sig Danmark: Vi har noget grimt på vej

Mathias Nielsen

114 uger siden

|

23/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I Nordtyskland har vaskebjørnen spredt sig i stor stil over en årrække. Inden længe ventes den også at være og finde herhjemme, og det vækker bekymring flere steder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den ser sød ud, men helt uskyldig er den ikke.

Der er tale om vaskebjørnen, som breder sig nær den danske grænse.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2021 er der dræbt tæt på 1.000 dyr i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten, der grænser op til Danmark.

For ni år siden var det tal bare 40.

Der er altså tale om en massiv stigning, som man da også ser med bekymret øjne på her i Danmark.

Vaskebjørnen går under navnet "den nuttede djævel" af Dansk Jægerforbund og er klassificeret som en invasiv art i både Danmark og EU - dermed også i Tyskland.

En invasiv art er en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande.

Normalt udbredes vaskebjørnen på strækningen mellem Canada til Panama, så det er altså en del kilometer fra både Danmark og Tyskland.

Jørn Bøgen arbejder med at holde rovvildt nede som konsulent i Nationalpark Vadehavet.

Den høje stigning i Slesvig-Holsten får ham til at forvente, at vaskebjørnen vil rykke mod Danmark.

- Vi er meget opmærksomme lige nu på grund af udviklingen i Tyskland. Danmark deler 70 kilometer landegrænse med Slesvig-Holsten. Vi er ikke i tvivl om, at vaskebjørnen kommer. Det er bare et spørgsmål om, hvornår vi opdager den, mener Jørn Bøgen ifølge DR.

Samme analyse kommer Jørn Chemnitz, mangeårig naturvejleder og medlem af Koldings byråd for SF med.

Han har fulgt vaskebjørnenes indtog i Danmark i omkring 40 år.

- Jeg tror, vi har noget grimt på vej. I Tyskland er bestanden eksploderet, og nede ved grænseegnen ser man flere og flere af dem. De vil også etablere sig i Danmark. På den lange bane er det en af de kampe, vi kommer til at tabe.

Ads by MGDK