Ved at følge 'ukendt' lov kan du spare mere end 1.000 kroner på brændstof

Skrevet af Mathias Madsen

18/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I tider som disse med voldsomt stigende brændstofpriser er det med at spare, hvor der spares kan.

Dagens topnyheder

Stort set hele verden lider under det pres, som coronapandemien lagde på økonomien, og nu har krigen i Ukraine gjort, at presset kun er blevet større. 

Vi ser derfor voldsomme prisstigninger for tiden, og især prisen på benzin og diesel er steget markant i løbet af de sidste par uger. 

Ifølge OK er prisen for én liter benzin således 14,19 kroner i skrivende stund, og for samme mængde diesel er prisen 13,49 kroner. 

Nu har grundlæggeren af og direktøren for MotorEasy, Duncan McClure Fisher, derfor givet ét godt råd til, hvordan man kan spare op mod 1.500 kroner på brændstof om året. 

Han har forklaret: "Én ting, som mange mennesker gør, der er total unødvendig, er at lade deres motor stå i tomgang."

"Det kan være som det første om morgenen for at 'varme den op', eller hvis man sidder fast i trafikken. Selv at smide nogen af ved en vens hus kan resultere i, at folk lader deres motor køre fremfor at slukke den," har han uddybet.

Selvom man måske tænker, at det ikke er meget, så kan der ifølge Fisher være mange penge at spare ved at slukke motoren. 

Det skriver Ladbible

"Hvis du 'varmer op' i 10 minutter fem dage om ugen og bruger yderligere 30 minutter om ugen på at sidde fast i trafikken - det bliver til hele 1.466 kroner på ét år, som bliver spildt," har han således forklaret.

Derudover er det faktisk ikke kun godt for pengepungen, men også miljøet.

Det kan desuden potentielt set også sparre endnu flere penge, da det faktisk ifølge politi.dk er ulovligt og straffes med bøde at holde i tomgang i mere end ét minut i de fleste danske byer - for eksempel i København. 

"I Københavns Kommune er det ikke tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut," står der således på politiets hjemmeside, hvor det desuden forklares, at "overtrædelse af regulativet er en politisag og straffes med bøde."

Denne regel findes i de fleste kommuner i Danmark, men tiden varierer alt fra ét til tre minutter. 

Det er desuden ulovligt at forlade sin bil med nøglen i tindingen.