Vikarbureau vil hente polsk arbejdskraft: 'Bare rolig, i kommer ikke i karantæne'

Skrevet af Henrik R

28/03/2020
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Et dansk vikarbureau er kommet i modvind, efter at de offentligt forsøger at hente arbejdskraft i Polen, og samtidig opfordrer til, at polakkerne ikke skal i karantæne, når de kommer til Danmark.

Mest læste i dag

Der er ikke meget at give sig til i disse dage, hvor stort set alt med undtagelse af fødevarebutikker holder lukket.

Mange danskere mister også deres job i disse dage, og endnu flere er nærmest blevet beordret til at blive hjemme, så de ikke udgør en smittefare for andre, eller selv bliver smittet.

Alt i mens dette, er der et dansk vikarbureau, der søger billig arbejdskraft i Polen til danske gartnerier og andre virksomheder.

Det er der som sådan ikke noget galt med, problemet består dog i, at de i deres annoncer reklamerer med, at de kan komme til Danmark helt uden at skulle i karantæne først.

“Personer som har gyldige kontrakter vil uden problemer kunne krydse den danske grænse og arbejde i Danmark uden at komme i karantæne,” lyder det i annoncen fra PF Gruppen på Facebook.

Direkte uanstændigt

Det i sig selv er naturligvis fristende, men om ikke andet er det også dybt forkasteligt, da det går stik mod de påbud, vi danskere har herhjemme i øjeblikket.

Hvis en dansker vender hjem fra udlandet, bliver vedkommende opfordret til at tage direkte hjem i karantæne i 14 dage, da vedkommende kan være blevet smittet i udlandet, og dermed føre smitten videre til andre.

De tanker gør vikarbureauet sig åbenbart ikke, og de er fløjtende ligeglade med, at deres polske arbejdskraft måske tager coronavirussen med sig til Danmark og dermed holder liv i smittekæden.

“Det er direkte uanstændigt at bruge det som reklame for at få en forretning ud af det her,” lyder det fra Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl til DR.

“De er lige så ansvarlige for at tænke sig om, som jeg er lige nu. Det betyder, at vi hele tiden skal tænke på, om de handlinger, vi laver, er med til at øge smitterisikoen. Og det er de i den grad med det her,” fortæller ordføreren.

Hvad er din holdning til, at det danske bureau henter arbejdskraft fra udlandet, men ikke opfordrer dem til at tage i karantæne, når de rejser ind i landet?