Forside Indland Voksende problem hos elbilister: Der skal gøres noget

Voksende problem hos elbilister: Der skal gøres noget

Tesla car charging at electric vehicle charger station, California, EV, EV's, Electric Car, Electric Vehicle, Elbil, ladestander, opladning
Chiociolla / Shutterstock.com

Flere elbiler på de danske veje skaber et stigende problem, fortæller kommunikationschefen.

Lige nu læser andre

Elektrikerne har fået mere travlt i begyndelsen af 2026. Det mærkes tydeligt hos 3byggetilbud.dk, som formidler boligejeres opgaver til håndværkere i hele landet.

I løbet af de seneste tre måneder har platformen oplevet en kraftig stigning i henvendelser om opsætning af ladestandere. Antallet er steget med 148 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

“Vi kan tydeligt mærke, at der er ekstra tryk på efterspørgslen af autoriserede el-installatører lige nu. Ladestandere fylder meget, men vi ser også mange andre el-opgaver, som boligejere ønsker løst netop nu,” siger Maria Sauer Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk i en pressemeddelelse.

Elbilerne runder en halv million i Danmark

Ifølge Danmarks Statistik var der ultimo oktober 2025 505.700 elbiler i Danmark, svarende til 17,4 procent af alle personbiler. Det er en stigning på 60,8 % på blot ét år.

Den kraftige vækst i antallet af elbiler falder sammen med en usædvanligt kold start på året, som ifølge 3byggetilbud.dk har fået flere elbil-ejere til at prioritere en fast ladeløsning derhjemme.

Læs også

“Når det er koldt, og elbilen skal lades oftere, bliver hjemmeladning meget konkret i hverdagen – og det er netop den udvikling, vi ser nu,” siger Maria Sauer Carlsen.

Travlheden ser ud til at fortsætte

Hos 3byggetilbud.dk forventer man, at presset på autoriserede el-installatører vil fortsætte i takt med, at elbilerne bliver flere, og boligejere i stigende grad får øjnene op for, at deres elinstallationer ikke altid er klar til de nye behov.

Fakta

  • Antallet af henvendelser om ladestandere hos 3byggetilbud.dk er steget med 148 % i de seneste tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år
  • Ifølge Danmarks Statistik var der ultimo oktober 2025 505.700 elbiler i Danmark. Elbiler udgør 17,4 % af alle personbiler og er steget med 60,8 % på ét år
  • Installation af ladestandere kræver ofte ekstra elarbejde, fx opgradering af eltavle og klargøring af elinstallation
  • Gennemsnitsprisen for installation af en ladestander er 11.110 kroner, men prisen varierer afhængigt af adgangsforhold og opgavens omfang
  • Opgaverne formidles til autoriserede el-installatører
Ads by MGDK