Amalie Szigethy taler ud om forholdet til kæresten Mikkel Skelskov

Skrevet af Sarah S

03/01/2024
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Nu åbner Amalie op.

Dagens topnyheder

Forholdet mellem Amalie og Mikkel har været noget af en rutsjebanetur.

Parret fik først datteren Josephine sammen, men da var de ikke kærester. Senere fulgte datteren Hannah. 

I dag danner de to par og lever sammen som en familie. Men gennem de seneste år har det bestemt ikke hele tiden været varme følelser, som var mellem Mikkel og Amalie.

Blandt andet sidste år i december brød de to med hinanden, hvor der udspillede sig et voldsomt drama. Mikkel hentede parrets døtre fra institution, og Amalie fortalte på sociale medier, at Mikkel havde bortført børnene. Mikkels udlægning af sagen lød på, at han hentede børnene og tog på tidlig juleferie, så Amalie i fred og ro kunne flytte sine ting ud af det fælles hjem.

Men i foråret fandt de to igen melodien og i dag lever de sammen som par og familie.

I podcasten "Voksen eller kaos" fortæller Amalie nu om forholdet mellem de to, som startede ud med at være forældre sammen, uden at være kærester.

"Det har været svært. Det har taget lang tid at finde ud af. Jeg har holdt fast ved, hvordan tingene er, og jeg tror helt klart, at det har været med til at splitte os førhen, og det har været nogle af de grunde, jeg har haft til at gå fra ham, fordi jeg holder fast ved mine grundværdier som mor og det, jeg gerne vil give børnene," lyder det fra Amalie som fortsætter:

"Og så er det supersvært med børneopdragelse. Nogle er heldige at finde en partner, der kommer fra det samme, og for andre er det to forskellige ting, og sådan er det også med Mikkel og mig. Vi opdrager forskelligt, og vi møder mange udfordringer dagligt."

Desuden tilføjer Amalie, at de to er meget forskellige i sind.

"Jeg er torden og han er regn. Jeg har meget energi, helt fra jeg vågner om morgenen. Jeg har mange gøremål og er meget positiv. Vi er meget forskellige, men det er meget godt, at når jeg er energipræget, så kan han få mig lidt ned, og når han har svært ved at komme op i energi, så kan jeg få ham lidt op. Når jeg er stresset over noget, er han god til at få mig afstresset," fortæller Amalie i podcasten.