Bekymrende nyt: ‘Vild med dans’- dommer sygemeldt på ubestemt tid

Nicolai H

8 uger siden

|

06/08/2024
Kendte
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Nu er erstatningen fundet.

Dagens topnyheder

For de fleste er Nikolaj Hübbe synonym med 'Vild med dans', men længe før han blev dommer på det populære TV 2-danseprogram blev han ansat som balletmester ved Den Kongelige Ballet.

Men desværre er helbredet hårdt ramt for balletkongen - i en sådan grad, at en pause er blevet nødvendig.

Han har nemlig trukket sig tilbage fra rampelyset – i hvert fald for en tid.

Den 56-årige balletekspert er sygemeldt på ubestemt tid, og nu tager den amerikanske ballerina Amy Watson over, mens han er væk.

Den uventede ændring i toppen af ballethierarkiet blev annonceret af teaterchef Kasper Holten til Politiken.

"Da Nikolaj Hübbe desværre er sygemeldt på ubestemt tid, har jeg i samråd med bestyrelsen valgt midlertidigt at konstituere instruktør ved balletten Amy Watson som balletmester i Nikolajs fravær for at sikre, at der løbende kan træffes de nødvendige beslutninger i den daglige drift af balletten her ved opstarten af den nye sæson," udtaler Holten.

Flere problemer i balletverdenen

Sygemeldingen kommer i kølvandet på en omfattende sag om mistrivsel blandt balletbørn, som har været genstand for stor offentlig opmærksomhed tidligere i år.

Sagen har tilsyneladende sat sine spor, og Hübbe, der har annonceret sin afgang som balletmester i 2026, har nu valgt at tage en pause fra sine opgaver.

Hübbe har været et ikon inden for både ballet og tv, hvor han har dømt dansetrin siden 2011 i "Vild med dans".

Men nu hænger der et spørgsmålstegn over, om han vil være med ved dommerbordet, når den nye sæson ruller over skærmen til september.

TV 2 har endnu ikke afsløret, hvem der skal tage plads i dommerpanelet, og det er derfor usikkert, om Hübbe vil returnere til sin kendte plads.